Kirke og klosterliv i middelalderen


Dover kirke, en dag anno 1263: Vi kommer direkte fra den græsklædte kirkegård ind i kirkerummet gennem syddøren. Bygningen er imponerende, bygget af sten og den tårner sig op. Dette er i sandhed Guds hus. Rummet er mørkt, da der kun kommer lidt lys igennem de små højsiddende vinduer i kor og skib. Vi mødes af en lidt muggen lugt fra kirkerummet, der stammer fra den uopvarmede bygning og dens jordgulve.

Ovenstående er et forsøg på at rekonstruerer Dover Kirke, anno 1263. Det er det år hvor biskop Tyge og abbed Bo fra Øm Kloster havde sat hinanden stævne i Dover Kirke. Det giver os en fornemmelse af Guds hus som områdets bønder søgte. Og ved at fjerne de forskellige tidsaldres tilføjelser i bygning og inventar, kan vi måske komme tættere på middelalderens mennesker og det levede liv her på egnen, gennem århundrede.

Museumsinspektør Lene Mollerup fra Museum Skanderborg holder foredraget, der sætter middelalderens Dover ind i en historisk ramme. Vi skal høre om egnen, kirken og dens forhold til Øm Kloster.

Tirsdag 19. september kl. 19.30 i sognehuset. Der er kage og kaffe bagefter.

You are currently viewing Kirke og klosterliv i middelalderen