Arbejdsdag gav et sikrere, pænere og mere ryddeligt mejeri

Endnu en gang stod der brugte borde, stole og andre småmøbler klar til genbrugspladsen under mejeriets arbejdsdag lørdag. Som Hans Hornbek husker, så er der altid et par læs, når der er arbejdsdag, hvilket jo vidner om højt aktivitetsniveau. 16-18 aktive mødte frem og fik meget fra hånden. Bare få nævnt her – ingen glemt.

Søndag fortsatte Hans Mortensen – som det ses på fotoet – med at montere nye trin på den gamle kældertrappe, som Henrik Grønborg forinden havde påsvejset noget mere stabil understøtning.

Dørlukkeren på branddøren mellem køkkenrummet og købmands-mellemgangen er blevet fixet.

En ny thermorude til facaden ud mod Alkenvej var bestilt og hentet, så den gamle punkterede blev skiftet ud. Køkken, tøjbytte-hjørne ovenpå undergik en oprydning, mens bede og riste udendørs blev fejet og ordnet.

Mads-Christoffer Reinke Oxholm og Hanne Ravn giver den gas med koste og skovle. (Foto Knud Abildtrup)

You are currently viewing Arbejdsdag gav et sikrere, pænere og mere ryddeligt mejeri