Den 21. oktober 2023 præcis kl. 12.00 fik vi en dejlig lille pige og kan nu kalde os en familie. Hun er sund, rask og glad – 3.684 gram, 52 cm., skriver Nikolaj Graakjær og Ilse Haringa,
Hendes forældre er trætte og ovenud lykkelige. Hun hedder Nora og bliver af sin hollandske familie og venner også kaldet Noortje (“lille Nora”).
Selvom vi kun har boet her kort, er vi allerede enormt glad for at være kommet til Alken og at bo i det lille gule hus på Alkenvej 58. Endnu mere nu hvor Nora er kommet! Det er så dejligt at mærke alle glæde sig over vores datter og at så mange tilbyder deres hjælp. Tusind tak for alle lykønskninger og al den hjælp vi har fået!
En hollandsk kunstnerveninde, Anila Mistry, har lavet en smuk efterårs-akvarel til Nora’s fødselskort.