Juletræ i festligt snevejr

Alkens tradition med at lade børnene råbe og råbe, indtil juletræets lys til sidst blev tændt, fik denne gang tilsat ekstra stemning med dagens store snevejr.

Der var sjælden stor tilstrømning af glade børn og voksne. Faktisk var der tilrejsende så langvejs fra som USA, nemlig Margereth og Steve, som besøgte deres barnebarn, Ervin, og deres datter Carrie samt svigersøn Jesper, alle på ferie hos Karin Fosdal og Jan Andresen på Sandvejen. Og fra Holland, nemlig mormor til den nyfødte Nora hos Ilse Haringa og Nikolaj Graakjær i Alkenvej 58.

(Fotos: Peter Abildgaard)

You are currently viewing Juletræ i festligt snevejr