Søndag formiddag mødte ti købmænd, makkere og kunder op til den årlige nytårsstatus, hvor alt på hylderne skal gøres op i antal og priser. På veltilrettelagte lister blev alt fra mindste tændstikæske til dyreste ost registreret, så revisoren kan tage op og dokumentere varelageret. En god time tog det, så var der styr på det i målrettet snakkesalighed. Her er Vibeke Sandberg i gang med indholdet af fryserne sammen med Ann Bertelsen og Berit Werner Hansen. (Foto: Helene Hennings)