Foto: Hans Hansen håndfodrer stork i Alken Enge i 1984 – den blev der nogle dage og holdt til på hans tag, inden den fløj videre ***
Hvert tyvende år forsøger man at holde de danske ynglefugle i mandtal for at få et overblik over, hvordan det står til med fuglelivet i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening deler landet ind i felter af 5 gange 5 kilometer. Frivillige fuglekikkere får så til opgave over en treårig periode, at komme rundt i alle afkroge af arealet på alle tider af året og døgnet, skriver Thorbjørn Herrik.
Jeg fik tildelt kvadratet, der omfattede Alken, Bjedstrup, Boes og Svejstrup. Sammen med min far og min søn Tobias, gik vi igang, i perioden 2014 – 2017, med at opsøge og registrere hver en ynglende fugl i området. Det var et ret hyggeligt familieprojekt sådan at være tre generationer på fuglejagt. Vi var et ret godt team, med mit lokalkendskab, min fars viden om naturen og fuglelivet gennem et helt langt liv og min søns gode syn, hørelse og opmærksomhed. Jeg lovede Knud, at når undersøgelserne var færdige, ville jeg skrive et indlæg om resultaterne. Dengang var jeg lykkeligt uvidende om, at det ville blive et digert værk på 839 sider og med en dødvægt på 5306 gram. Her 10 år efter vi påbegyndte projektet, er det vist på tide, at give en tilbagemelding.
Vi oplevede i vores kvadrat, at markens fugle (agerhøne, vibe og lærke) havde fået det meget svært og var gået stærkt tilbage, noget der blev registreret over hele landet. Det er blevet svært at finde føde i form af ukrudstfrø og insekter og skjulesteder i det meget monotone landbrugsland. Nattergalen, svalerne og sangerne var også gået meget tilbage. De har svært ved at fange insekter nok, både herhjemme og også om vinteren i et mere tørt og vegetationsfattigt Afrika. Rigtig mange fugle var gået tilbage både i udbredelse og antal siden sidste tælling. Heldigvis var der også positive tendenser. Gæssene stortrivedes på de vintergrønne marker og gider ikke længere at tage syd på om vinteren. Havens fugle (mejserne, spurvene og solsorten) har holdt pænt stand og lever godt i de mere vilde haver. Fiskehejren og skarven ses også hyppigt, men de talte ikke med, for de havde deres ynglekolonier udenfor vores kvadrat. Rovfuglene der nu ikke længere bliver efterstræbt med gift og jagt var også i pæn fremgang. I kvadratet blev der både fundet rød glente, rørhøg, musvåge, spurvehøg og tårnfalk.
Et ændret varmere og fugtigere klima og et ændret landskab giver også ændringer i fuglelivet. Så sent som i denne uge spankulerede et tranepar rundt i engene ved Hede Ager Krog. Den tidligere meget sjældne sølvhejre hænger nu også regelmæssigt ud nede i engene, ligesom den flyvende dør – havørnen ofte flyver forbi. At opleve så store vingefang var noget der ville være utænkeligt for bare ti år siden. Hvem ved, måske vil Hans Hansen om føje år atter kunne gå og håndfodre en stork nede i de fugtige enge. Bonderøven i Revn har allerede et storkepar boende, så hvorfor skulle der så ikke ved næste fugletælling bo et storkepar på Hans Hansens bondegård.
