41 er interesserede i dele-elcykel – nu er der søgt

Der kom 41 tilkendegivelser om at at være med til at teste at en dele-elcykel i et år, så sammen med Jens Langkjær fra ABAF har vi sendt ansøgningen, skriver Lone Adamsen, som tog initiativet og forventer svar 12. juli. Der skulle mindst være 25, som tilkendegav, at de kunne finde på at booke en elcykel i ny og næ. Og de mest aktive landsbyer har efter den 1-årige periode mulighed for at beholde cyklerne.

Det er Region Midtjylland, der har søgt landsbyer, der vil være med til at teste, om en delecykel i nogle sammenhænge kan være et alternativ til bilen, når man bor på landet og for at styrke fællesskab i landsbyen.

ABAF står som ansøger til projektet, hvor vi kan blive valgt til at få 1-2 el-cykler stillet til rådighed i et år. Hvis det bliver til noget, vil cyklen blive serviceret undervejs, og der bliver oprettet et booking-system.

Læs mere på https://www.ru.rm.dk/kultur-og-landsbyer/landsbyer/delecyklen–forsog-med-elcykler-pa-landet.

You are currently viewing 41 er interesserede i dele-elcykel – nu er der søgt