Mens det blæste godt fra vest, og søen igen stod usædvanligt højt for årstiden, er jeg i en bog fra 1843 af I. C. Schythe om det gamle Skanderborg Amt stødt på dette afsnit om Mossø: “Fra de Omkringboende ved Mos-Søen høres Klager over Søens høie Vandstand, som tilskrives Opstemningen ved Rye-Mølle, og som tilføjer dem Skade, ved at bortskylle deres Jorder fra den temmelig høie Søbred. Det paastaaes, at det alene er for at forøge Aalefangsten ved Vandets stærkere tilstrømning om Natten, at det holdes så høit opstæmmet Dagen igjennem, og Stridigheder imellem Møllens Eier og vedkommende tilstødende Grundeiere have foranlediget Undersøgelser af Aaløbet m.m., der som sædvanligt ikke have ført til noget Resultat, saa at Alt er blevet ved det Gamle. Iøvrigt viser Mos-Søen den Mærkelighed, at der med stormende Vesten-Vind ofte er opskyllet store Stykker Rav på dens østre Bred, hvilket Finderne have faaet godt betalte. Det er derfor sandsynligt, at der i Søens Bund befinde sig Lag af Bruunkul, thi disse er undertiden ravholdige, en Erfaring, Forfatteren har havt Leilighed til at gjøre under sit Besøg paa Hare-Øen i Nord-Grønland.”

Skanderborg Amt eksisterede fra 1824 til 1867 og igen fra 1942 til kommunalreformen i 1970