Et nærstudie af et landkort i målestoksforholdet 1:25.000 viste et noget specielt stednavn sydøst for Boes: Gassehaldstjørnen. Også en database fra Københavns Universitet – Danmarks stednavne – har med et såkaldt toponummer 2159 registreret det mærkelige navn, som ikke har været til at finde på andre kort, men altså mere end alle mulige andre træer er blevet fundet værdig til at fremgå af et landkort.. Alice Køppen fra Boes kastede sig gerne ud i at finde en forklaring, og den fik hun af sin nabo i Boes Karen Mohr, der fra sin barndom kender træets navn som Gassihalstjørnen.
Ifølge hende var der tale om en tjørn, der i stedet for at blive ved med at vokse opad på et tidspunkt vendte toppen nedad som halsen på en gase. Med sin beliggenhed tæt ved Mossø midt i en række grantræer og helt specielle udseende blev tjørnen brugt af de lokale som landemærke – blandt andet, når folk før i tiden gik ud på isen ved vintertid for at kolpe – isfiske.
Alice har under opklaringsarbejdet udsat sig selv for brændenælder og brombærtorne for at opstøve tjørnen, der ifølge kortet har ligget på Boes Søgaards mark, men forgæves. Alt tyder således på, at tjørnen med gasehalsen må være fældet, hvilket Karen Mohr da også mener, at tidligere ejer af Boes Søgaard, købmand Thorkild Droob, gjorde, da rækken af graner også røg ned.
Lad os satse på Karen Mohrs forklaring, der har lokal autenticitet og jo giver rigtig god mening, mens de, der har skrevet navnet – med både to s’er og et d – på kortet, måske ikke helt havde fået fat i oprindelsen.

Og nu vi er ved tjørnens betydning og historie, så se lige, hvad Johannes Tholles Flora og Folketro i Østjylland fra 1937 kan fortælle af gode historier, der knytter sig til de tornefyldte træer her på egnen – om blodige slag, barnemord, bjergmanden og andet spøgeri. Når der står T., betyder det bare Tjørn.