Bo Kokholm fra Emborgvej 74 – det tidligere dambrug og røgeri – er kommet tilbage fra Thailand og skriver til alken.dk: I starten af januar gik turen til den lille ø Koh Tao i Thailand sammen med min gode ven og tidligere kollega, Jakob. Turen som samlet set varede mere end to måneder blev en realitet, efter at vi begge afsluttede en lang og spændende karriere hos Vestas efter mere end 25 år. Formålet med turen var foruden oplevelsen at gennemføre en 8 ugers lang uddannelse som PADI Divemaster, der giver adgang til at arbejde som professionel dykker. Egentlig har jeg ikke planer om at arbejde som dykker men man ved jo aldrig, hvad tilværelsen vil bringe.
Jeg tog mit dykkercertifikat sammen med Lene i forbindelse med en rygsæksrejse i Asien tilbage i 1991, men da vi har planer om at tage på langturssejlads inden for de næste par år, havde jeg et ønske om at opgradere mine kvalifikationer som dykker. Det er bestemt lykkedes, da instruktørerne hos Sairee Cottage Diving er særdeles kompetente. Selve konceptet består i at man foruden undervisningen hjælper til med det praktiske i dagligdagen hvor turister melder sig på forskellige kurser eller dykkerture. Man kan i den forbindelse tilmelde sig alle de dyk man har lyst til såfremt der er plads på båden, og der ikke er programlagt undervisning. Det betyder at man på relativt kort tid kan opnå en vis rutine til en særdeles fair pris. Samtidigt kunne man bo gratis i dormitory, da det var inkluderet i prisen for uddannelsen. Det var dog primært festglade unge mennesker under 25 år der valgte at bo i dormitory. Desværre hører vi ikke længere til den kategori, så vi fandt i stedet et billigt værelse uden aircon og med kold vand i hanen.
Dykningen på Koh Tao er god uden at være prangende. Man er som så mange andre steder udfordret af den belastning som turismen udgør. Det var desværre mere reglen end undtagelsen, at der var omkring 10 andre dykkerbåde på en lokation men når det så er sagt var der fortsat en stor artsdiversitet og masser af levende koraller.
Vi så blandt andet muræneål, rokker, skildpadder, barracudaer og der var også besøg af hvalhajer af og til. Revhajer så vi til gengæld ingen af. Belastningen fra turismen var blandt andet tydelig pga. affald i vandet så det var glædeligt at se initiativer som Project Aware, hvor vi alene dykkede med det formål at samle affald sammen.
Lene og jeg har som nævnt planer om at tage på langturssejlads. Vi har længe ledt efter en solid sejlbåd ala Hallberg Rassy eller Najad som er bygget efter gedigne skandinaviske håndværksprincipper. Det viste sig dog at være vanskeligere end antaget med mindre man er villig til at betale en mindre formue. Glæden var derfor stor da vi endeligt og nærmest ved et tilfælde blev gjort opmærksom på en OC 35 (Ocean Cruiser 35) som pt. ligger i Rudkøbing. Båden som er svenskbygget og langkølet fra 1984 har bevist sit værd til langtur, da de tidligere ejere over 6 år sejlede fra Danmark til Canada og tilbage igen.
Vi skal nu bruge en masse tid til at opgradere båden og lære den at kende, inden vi tager afsted. Afhængig af hvor lang tid den proces vil tage forventer vi afrejse mod Middelhavet sommeren 2026 eller 2027. Vi kan forstå der har været lidt rygter om at vi i den sammenhæng ønsker at sælge vores hus. Det vil ikke komme på tale, men vi vil måske leje det ud i en periode. Vi kan fortælle lidt mere om planerne, når vi kommer lidt tættere på en afgangsdato.
