Pil og Bille har fået en lillebror: Eske

Det aktuelle babyboom i Alken fortsætter støt, denne gang i Alken City. Familien Ohrt Skovsen på Alkenvej 77 er vokset fra fire til fem, og søskendeflokken forøget fra to til tre: Lille Eske blev født 2. september og er indtil videre Alkens alleryngste. Pil og Bille har således fået sig en lillebror, og alle fem hedder nu i øvrigt Ohrt Skovsen – efter Andreas ved deres bryllup smed Jensen-navnet og fik Skovsen i stedet og Sif også fik Ohrt-navnet. Tillykke!

You are currently viewing Pil og Bille har fået en lillebror: Eske