… har du forresten hørt …

… at der som tidligere omtalt er forbrugervalg til bestyrelsen i Skanderborg Forsyning, hvor Lykke Hougaard Sandgreen fra Mossø Bakke stiller op. Man kan stemme frem til fredag 24. oktober kl. 12, og der er en stemme pr. husstand. Man stemmer her.

… at cykelstien mellem Svejstrup og Bjedstrup skal indvies torsdag 23. oktober. Formand for Klima-, Plan- og Miljøudvalget, Claus Leick (SF) klipper snoren på Svejstrupvej ved nummer 23, og så er der fællestur de 1,2 kilometer til Bjedstrup, hvor der på skolen bliver serveret frugt og juice. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

… at kommunen torsdag 30. oktober – her foran skybruds-sæsonen – står for et arrangement om, hvordan man bedst klimasikrer sin bolig. Man kan høre om: Hvad kommunen gør, hvordan forsikringsselskaber forholder sig og hvad man selv kan gøre. Det er fra kl. 17-19 i byrådssalen, og der er forplejning undervejs. Man kan læse mere og tilmelde sig arrangementet her.  

You are currently viewing … har du forresten hørt …