… har du forresten hørt …

… at Jacob og Ninna Gewitz stopper deres arbejdsliv her pr. 31. januar. Ninna skriver: Jacob stopper efter 45 år på arbejdsmarkedet, hvoraf de 35 år har været som leder. Seneste 15 år som leder af Skanderborg aktivitetscenter under Skanderborg Fællesskaberne. Jeg stopper efter 41 års arbejdsliv, som hovedsageligt har handlet om udviklingshæmmede og psykiatriske borgere. De seneste 10 år i Center for Mestring Syd i Aarhus kommune. En ny epoke i vores liv, hvor der (måske) bliver god tid til….. det må tiden vise, men helt sikkert mere tid til børn og børnebørn, sommerhus og at trille afsted på ture + at være her i vores dejlige Alken. (Foto fra byfesten i 2012: Søren Slebo)

…at Peder Porse fra Boesvej til sagnet om røverfamilien fra Langdal – 12 røvere fra Langdalen og en gesnedig kone i Bjedstrup – tilføjer, at det i høj grad ligner noget af det sidste i St.St. Blichers fortælling “De Tre Helligaftener” fra 1841.

… at til og med 25. januar – hvis ellers den tidsplan holder – så kan man på en tur til Aarhus kun køre med tog til Skanderborg, resten foregår i togbus. Stationen i Aarhus skal gøres klar til eltog.

… at Mikael Karlsson overvejer at opstarte brætspilscafe for unger her i oplandet, og har fået lov at låne Fafners lokaler i Bjedstrup. Egne tanker er, at der spilles et givent brætspil (eller flere). Målet er at børnene selv kan spille og udnævne en gamemaster, men at der er voksen opsyn. Har man et barn/børn, der er interesseret i den slags her lokalt, så sig til. Så vil jeg gerne gå videre med det, men det kræver opbakning fra andre voksne, der hver tredje måned kan afse nogle timer en søndag, skriver Mikael.

You are currently viewing … har du forresten hørt …