De senere år vandremuslingens tilstedekomst har ændret sammensætningen af Mossøs fiskeliv. Den udvikling berettede seniorrådgiver Søren Berg fra DTU Aqua i Silkeborg om ved Mossø Lodsejerforenings generalforsamling i Ry under overskriften Fisk og Fiskeri i Mossø – nu og i fremtiden. Med sin baggrund i sektionen for ferskvandsfiskeri og -økologi forklarede han de grundlæggende mekanismer i søens økosystem, hvor mængden af næringsstoffer bestemmer forekomsten af liv, og hvor fosfor øger algevæksten og giver uklart vand. De seneste omkring 20 års tilstedekomst af den invasive art vandremusling har gjort stort indhug i det nederste led i fødekæden, planteplankton, hvilket reducerer fødegrundlaget for det næste led, dyreplankton. Vandremuslingen giver ved at fortære mængder af mikroskopiske alger klarere vand og bedre vækstvilkår for bundplanter, hvilket igen giver bedre jagtforhold for rovfisk som aborre og gedde. Fra fiskeundersøgelser i søen i 2005 og igen i 2023 kunne Søren Berg dokumentere voldsom tilvækst af aborre – en mere end firedobling af antallet. Sandarten, som der tidligere har været fisket store mængder af i Mossø, er derimod på tilbagegang i Mossø. I hvert fald bliver de ikke så store som tidligere. Hvor man i 2005 kunne fange eksemplarer på 40, 50 og 60 cm, var der i 2023 ingen over 10 cm. Erhvervsfiskeriet i Mossø er beskedent og udgøres reelt af det, Leif Olsen udfører fra Dørup. Samlet 700 kg fisk i 2025 fordelte sig med flest ål, gedde på andenpladsen før aborre og lidt sandart mm. I 2013, 2014 og 2015 var den samlede erhvervslanding over det dobbelte.
Sandarternes tilbagegang er knyttet til, at sandart her til lands ubetinget trives bedst i uklart vand med mange alger. Når vandet bliver klart, har de svært ved at jage, populært kan man sige, at de bliver blændet af lyset. De har ekstremt lysfølsomme øjne, som til gengæld er virkelig godt tilpasset til mørke og svagt lys. Når vandet bliver klart, får aborren til gengæld en fordel, da den dels ser godt i det klare vand med masser af lys, samtidig med at ynglen jager bedst inde mellem vandplanter, som der jo bliver flere af, når vandet bliver klart. Så vokser aborreynglen godt og bliver hurtigt stor nok til at være rovfisk. Sandart kan godt leve i klarvandede søer, som er meget dybe, dvs. 75-100 m eller mere, det ser man fx i mange svenske søer. Her er selv Mossø, som jo ellers er en af vores dybeste søer, ikke dyb nok.
Som et kuriosum viste seniorrådgiveren tal fra en fiskeberetning fra 1933, hvor mængderne af fiskefangster i Mossø var i en helt anden størrelsesorden.
