Med den ros – “der er fandeme ikke en falsk tone i livet på dig” – fik en ung spillemand en violin af sin læremester, “Kat-Søren” (1819-1885) fra Svejstrup. Kat-Søren – Søren Andersen – boede på Svejstrup Møllergård, var spillemand i årtier, og hans liv er grundigt beskrevet af Johannes Lægdsmand i 1954 i årsskriftet Østjysk Hjemstavn – fra side 129-135. Læs hans livlige beretning Kat-Søren og hans „Killinger“ om at spille til kæltringebal sammen med Kyllinge-Søren, om at vælge lidt nattejagt i stedet for en spilleaftale, om brændevinen som landsbyspillemænds farlige fjende og at blive en kendt spillemand med mange lærlinge – killinger – og efterladte kompositioner som den afbildede Berliner-contra.
En anekdote fortæller om hans tilnavn: “Engang var Søren ikke rigtig oplagt, han var rent ud sagt tvær og sur, og Folk var utilfredse. Konen i Gaarden, hvor Festen stod, var ulykkelig, saa Manden tog sig sammen og lovede, han nok skulde faa Søren til at spille. Han tog Gaardens Kat paa Armen, gik ind i Festsalen, stillede sig op lige foran Søren og begyndte ganske langsomt at dreje det arme Dyr i Halen. At den var utilfreds med Behandlingen, gav den højlydt til Kende, og Søren blev først rød saa bleg, stemte saa Violinen særlig omhyggeligt og begyndte at spille — og sikken et Spil! I lange Tider nævnte man forskellige Begivenheder med Udgangspunkt fra den Dag, Søren spillede til ovennævnte Gilde, og det ved enhver Jyde, hvad vil sige. — Nok vidste Søren, man kaldte ham Kat, men han kunde ikke fordrage at blive mindet om det.”

Et af Kat-Sørens fem børn var den Per “Kat” Johansen, der blev møllersvend ved Fuldbro Mølle og har bidraget flittigt til Evald Tang Kristensens folkeminder.

Efter Kat-Søren og hans kone Mariane solgte Møllergaarden, hvor i dag Edel og Søren Laursen bor, byggede de et lille Hus ved Vejbro (Vædebro), hvor Illerup Å den gang havde sit udløb i Mossø. Søren blev ved at spille endnu nogle år, men drev samtidig erhvervsfiskeri på Mossø. Som Johannes Lægdsmand skriver så poetisk: “Den 10. Oktober 1885 standsede Livets sidste Buestrøg. Hans Datter Kirsten sad ved hans Dødsleje. I det Øjeblik, han udaandede, brast alle Strengene paa hans Violin.”