… at Gitte Møller Madsen, hvis andet jeg er hospitalsklovnen Trudi, medvirker i podcasten Prosit i afsnittet “En del af dansen”. En dag hun tager næsen af og får lov at overvære en operation, forstår hun sit kald. På operationsstuen befinder hun sig pludselig midt i et skuddrama, som udvikler sig til en dans, og her står hun midt i en balsal, med kirurger og læger og sygeplejersker valsende omkring sig.
… at Kristine Haahr er ny tovholder på de ugentlige barselscafeer hos Købmanden i Alken. Hun overtager fra Emma Markvad Kyndesen. Fredag-formiddags-åbningen har sluttet af for sommeren og begynder igen i august.
… at Jens Szabo fra Ry, der er formand for Gudenåkomiteen, i Midtjyllands Avis nævner Alken som et godt eksempel på naturgenopretning i samme forbindelse som det langt større projekt, Alling Naturpark. Han mener selvfølgelig Foreningen til Fremme af Biodiversitets projekt på Hede Ager Krog. Anledningen er Gudenåplanen fra 2024, hvor visionen er at skabe en sammenhængende blå-grøn korridor med fokus på naturgenopretning, biodiversitet, rent vandmiljø, friluftsliv og klimatilpasning.
… at i østjysk folketro findes det råd imod sår, at man på Peder Pouls Dag (29. juni) fra den østre ende af en skov, før sol stod op, skulle skære en eller to askeskud, som var vokset op af jorden; dette skulle kløves i et eller flere stykker, så lange som en finger, og kom man så lidt blod derpå, ville blodet stilles.
… har du forresten hørt …
