Naturstyrelsen har sat en klar deadline for Klostermølles Venner. Inden august næste år skal foreningen skaffe seks millioner kroner. Hvis de kan skaffe pengene, er naturperlen deres, oplyser TV2 Østjylland. Den gamle papirmølle ved Mossøs vestlige ende er Alkens gamle havne-partner.
– Jeg tænker, at det er svært, men det er ikke umuligt. Det er ikke bare lige at plukke seks millioner, siger formanden for Klostermølles Venner, Peter Møller Rasmussen.
Foreningen blev stiftet tilbage i foråret som en reaktion på, at Naturstyrelsen vil overdrage Klostermølle til statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme. Stedet risikerer derfor at ryge på private hænder, og dermed kan det være slut med fuld offentlig adgang til det naturskønne område.
Men nu er det salg altså sat på pause for at give støtteforeningen en mulighed for at rejse pengene.
Læs også Alken-folk med til at redde Klostermølle fra privat opkøb og Klostermølles Venner skal stiftes
(Foto: Horsens Leksikon)