Det helt store samtaleemne i Alken var i 1997, hvem der stod bag en happening med selvbestaltede trafikdæmp på Emborgvej? En morgen vågnede beboerne her op til, at der endelig var gjort noget konkret ved den hurtige trafik, hvor skolebørn skulle hen til stoppestedet. “Al magt til de aktive” lød det også dengang, men hvem de trafikpolitisk aktive var, var der ingen, den vidste. I al civil ulydighed stod der nu otte beplantede chikaner i zig-zag på Emborgvej – med plads til cyklister og fodgængere i vejsiden. Næste formiddag blev det hele fjernet af kommunen hidkaldt af politiet. Avisen skrev om selvtægt, og mange gættede og gisnede, og mysteriet kom med i Alken-revyen næste år., Først i 2010 kom sandheden for en dag, da Bruno Nielsen, der døde sidste år, under byfesten fortalte, at det var ham og Allan Fagerberg fra Boesvej, der stod bag. Med Leca-ringe fra en nedbrudt skorsten, sækkevis af jord og en række thujaplanter var de klokken tre en vinternat gået i aktion med en fyldt varevogn og gemte sig, når der kom biler. Og så holdt de ellers tand for tunge, så hemmeligheden blev bevaret i 13 år.
Op til byfesten skrev Ingo Pohle i byfestbladet, at der var problemer med at finde folk nok til bestyrelsen i den nu fusionerede Alken Borger- og Aktivitetsforening. Men fuldtallig blev den dog: Ingo var formand, og Eric Ballowitz, Anne Grete Viborg, Søs Nielsen, Troels Larsen, Nils Kaas og Lone Grøn kom eller fortsatte i bestyrelsen. Derudover var der masser af navne på en fortegnelse med 16 udvalg – se selv.
En ungdomsklub kunne foreningen det år mønstre: Max Pohle og Peter Højgaard fik kommunalt tilskud til at spille billard og yatzy på mejeriet, anskaffede en computer og snedkererede mejeriets første bar. Rideklubben havde 10 års jubilæum, fik masser af nye medlemmer, så der var hele fire ridehold: Et øvet, to let øvede et begynderhold. Trine Ehrenreich og Grit Nielsen stod som kontakter i klubben, som op til byfesten stadig leverede optog gennem byen med borgerforeningens fane forrest – Sander Jensen var fast fanebærer – og ryttere på række.
Som sædvanlig var der tydelige pegefingre om ikke at smugle billige høkerbajere med til byfesten, som det år foregik som vejfest på Alkenvej med afspærret trafik, men formindske underskuddet ved at købe drikkevarerne i baren, hvor øl kunne fås for 12 kr. og vand for 5. I øvrigt var snaps på prislisten, det er vist slut med det. Det år var der i byfestprogrammet også en påmindelse om, at dem, der ikke ville spille banko efter den gratis morgenkaffe, måtte sætte sig udenfor. Der må have været en grund.
Efter spisning med medbragt mad på mejeriet var der Alken-revy, det år med titlen “Los Alken”. På scenen var Poul Erik Mønsted, Carsten
Jensen, Birgit Pohle, Flemming Hoberg, Jytte Elleby, Søs Nielsen og Jens Langkjær. Pianist var Kaare Bay. Jens har helt styr på de enkelte scener – læs om alle revyerne fra 1988 til 2004. I 1997 lød sketch-listen: Intro: Detektiven (Poul Erik), Startsang, Ib og konsulenten (Flemming, Birgit), Pensionistaften på Mejeriet (Carsten, Jytte, Flemming, Søs, Jens), Alkens bedste tønder land (Jytte), Mader og Leth: Alken d’Huez. (Carsten og Jens), Byggemysteriet i Alken, (Poul Erik, Birgit, Søs, Carsten, Jens), Sang: Vi sku’ ha’ malet hus (Søs), Den gammeldaws facon (Flemming), Hypnosenummeret (Alle), Slutsang.
Dover Gymnastikforening havde også dengang svært ved at skaffe folk til bestyrelsen og overvejede lukning, og af en omtale i bladet fremgik, at der udover boldspil og gymnastik også foregik folkedans – og badminton trods de dumme bomme i gymnastiksalen, hvor man alt for tit ramte en bom og så var den bold ude eller hvad – det var før den nuværende sal blev bygget.
Annoncerne vidner om, at grøntsagsavler Strange Jonassen dengang kørte rundt og solgte økologisk frugt og grønt fra sin kassevogn. Han holdt ved mejeriet mandag kl. 16.30-16.50 – og siden blandt andet (?) også i Alken Westend, hvor der også var godt med øko-kunder. Bagsideannoncen var som hvert år i den tid helliget Skanderborg-festivalen – før den bare hed SmukFest. Festivalen støttede nemlig en lokal byfest som vores – helt uden, at der skulle ryddes op til gengæld.
Alken – år for år siden 1979
I 31 år blev der i Alken udgivet et byfestblad med lokale historier og annoncer – fra 1979 til og med 2009. Ole Nielsen og nu afdøde Verner Damholdt har begge passet godt på de årlige blade – og sørget for at gemme dem – så nu ligger der en ubrudt samling i en kasse på alken.dk’s redaktion på Alkenvej 161. På alken.dk tager vi dem et for et og dykker ned i Alken og omegns nyere historie.
Alken 1996: Da den gamle og den mere flippede forening fusionerede
Find de første kapitler fra 1979 til og med 1995.
Alken 1995: Mossø rundt på cykel og Alken-korets første år.
Alken 1994: På vej mod at købe mejeriet. ”Købegruppen” etableret.
Alken 1993: Dilettant for første gang i Alken, ‘Alken Station’ lige så stille i gang og belgisk-tysk besøg.
Alken 1992: ’Alken Station’ blev født, Hertha drog videre og kampen om skolen lykkedes.
Alken 1991: Anes sidste år, nej til byzone og forbedret renseanlæg.
Alken 1990: Olgas sang til Alken, Annas håb for Alken og rideklubben, der kom i tv.
Alken 1989: Egne ryttere, eget festtelt, nye boliger og nyt vand.
Alken 1988: Da Alken var kendt for rideklub og kunstcenter.
Alken 1987: Afbetaling på sagsomkostninger – og to gæs for en nød-legeplads.
Alken 1986: Da Bjedstrup Brugs lukkede, og der var planer om campingplads ved Alken.
Alken 1985: Lynchstemning,’besættere’ og tvist om forkøbsret.
Alken 1984: Vandsenge på mejeriet – og dengang Sandvejen lå uden for byen.
Alken 1983: Ingen jernbanebomme – og Birgit begyndte som købmand.
Alken 1982: Da Alken-borgere fik t-shirts første gang.
Alken 1981: Blomsteroptog og en venskabs-kurre på tråden med Ry Kommune.
Alken 1980: Stationen revet ned – flere togstop og et læskur.
Alken 1979: Slagter i Alken og brugs i Bjedstrup.
