I 1991 var der bred opbakning blandt beboerne i Alken om at sige nej til byzone. I denne uge er temaet blevet aktuelt igen, for kommunen vil nu undersøge, om det giver mening at overføre ikke bare Alken, men evt. også Svejstrup og Bjedstrup til byzone.

Snakken om Fabulas’ byggeprojekt Alken Søbred er genopblusset i Alken, efter denne uges beslutning i økonomi- og erhvervsudvalget om at påbegynde en planproces for byggeriet af 20 boliger – fire parcelhuse, fire tiny-houses og 12 rækkehuse ved Enggården. Det gælder ikke bare en lokalplan, men også et tillæg til kommuneplanen, for området er i dag slet ikke udlagt til boligformål. Antallet på 20 blev det nye maximum på projektet, der ellers har lydt på 50, da Fabulas i november 2018 overraskende kom med planen om ti parcelhuse og 40 rækkehuse beregnet til folk på 50+.
Så stor en tilvækst på én gang i en landsby i landzone er i første omgang blevet afvist af et flertal af de 57 høringssvar – både blandt modstandere og tilhængere af projektet som helhed. Siden også af et eksternt advokatfirma, der blev rekvireret i foroffentlighedsfasen, hvilket fik administrationen til at ændre signaler over for “udvikler”, som projektfirmaet kaldes i kommunesprog. I april lød forklaringen på reduktionen fra arkitekt og byplanlægger Mette Freund bl.a., at “de landskabelige forhold, Alkenborgernes ønsker og almen praksis for udvikling i landzone har haft indflydelse på boligantallet”.
Borgmester Frands Fischer (S) beskrev overfor alken.dk i denne uge situationen: “Den vejledning, som udvikler (Fabulas, red.) i første omgang fik fra vores folk, har ikke været præcis nok. Hvis udvikler fra starten havde fået mere præcise meldinger i forhold til zoneforholdene, havde vi været fri for at skulle have en advokatvurdering ind over.”
Med andre ord: At Alken ligger i landzone forhindrer som udgangspunkt tilvækst i størrelsesordenen 50 boliger, hvilket høringssvar også har peget på.
Ella Jørgensen pegede således på en sag fra Assedrup, hvor Odder Kommune i 2017 fik nej til at tillade et nybyggeri på 50 boliger i landzone. Erhvervsstyrelsen mente, at i den størrelse skulle byudvikling ske i byzone.

Læs alle høringssvarene – bl.a. Ellas – i pdf’en under artiklen her.

Efter at måtte skrue ned fra 50 til 20 boliger ved Alken Søbred besluttede politikerne så – efter administrationens forslag – at det skal undersøges, om Alken, og evt. også Bjedstrup og Svejstrup kan overføres fra land- til byzone, i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 25. Frands Fischer understregede over for alken.dk, at “det selvfølgelig vil skulle ske i dialog med lokalsamfundene, så der bliver ikke tale om en beslutning sådan vupti”.

Det er ikke første gang, det er på tale at ændre zonestatus fra land- til byzone. Oplægget til daværende Ry Kommunes kommuneplan 1990-2002 lagde i 1991 op til byzone i Alken med mulighed for hurtigere udbygning end de ti nye boliger på fire år, der blev regnet som tommelfingerregel for en landsby i landzone.
Tilhængere slog på nødvendigheden af udbygning for at sikre købmand, skole og trinbræt. Modstandere forudså, at byggeriet ville eksplodere, så Alken ville blive en soveby, hvor folk ikke længere kendte hinanden, og at en ny foreslået udstykning mellem Alken og sommerhusene ville blive en isoleret bydel, hvor folk ikke ville tage del i byens liv. Det endte med en underskriftsindsamling, hvor modstandere gik fra dør til dør, og 114 ud af 136 voksne Alken-borgere skrev under imod byzone. Ni sagde ja og 13 ved-ikke, og byrådet ændrede ikke ved den zonestatus. Et af argumenterne mod byzone var dengang et forventet forbud mod at holde høns.

Byggeri mellem Søbjergvej og sommerhusene blev afvist bl.a. på grund af frednings-byggelinien om gravhøjen Søbjerg.

I 1989 havde der været en tilvækst på 16 andelsboliger på en ny udstykning på Søbjergvej og fire andelsboliger på Alkenvej 44. Begge steder mindre boliger, der også var egnede til enlige og ældre. Herefter stod nybyggeriet stille i ti år frem til udstykningen på Anes Høj, der i 2000 gav plads til de 14 væsentligt større boliger, der kom til at rumme flere familier med børn. Så gik der igen 14 år uden nybyggeri. I 2014 kom de fire tæt-lave rækkehuse på Emborgvej over for ridebanen, og så Mossø Bakke-projektet, der blev søsat i 2016 og afsluttes her seks år senere i et projekt, der er endt på 25 nye boliger og overvejende børnefamilier som indflyttere. De sidste fire er endnu ikke solgt.

I grove træk altså 63 nye boliger siden 1989 og udsigt til yderligere 20, hvis Alken Søbred gennemføres. Tommelfingerreglen om ti nye huse på fire år i landsbyer i landzone svarer til cirka 87 boliger på de 35 år, der er gået siden 1989, og således ikke så langt fra de zoneregler, der skal beskytte landsbyer mod uhæmmet vækst.

Men hvilken betragtning, der skal lægges ind over de regnestykker, giver nok plads til forskellige juridiske tolkninger. Hvilket begyndelsesår, man tager udgangspunkt i i de regnestykker, giver forskellige facit. Planloven nævner ikke nogen fast tilladt byggekvote, men flere lokale modstandere af Alken Søbred-projektet som sådan peger i høringssvarene på, at de 25 senest tilladte boliger på Else Maries Høj må være nok her og nu. På den baggrund vil en klage til Planklagenævnet, hvis det ender med et kommuneplantillæg, der tillader 20 nye boliger inden for overskuelig tid, ikke være utænkelig. Dermed vil en statslig myndighed også skulle forholde sig til, hvor grænsen egentlig skal gå, når det handler om stigningstakten for nye huse i en lille landsby, der de seneste år er blevet så populær at bo i. Både når det gælder om at flytte til for børnefamilier, men også blive boende som enlige og ældre.