Folkeminder: Det trebenede liglam ved Dover Kirke

At et bud på navnet Dovers oprindelse kommer fra de dovne stude, der lagde sig dér, hvor kirken så skulle bygges, ses beskrevet i Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal. Og i denne beretning fra Peder Johansen, Mossø, får stude-teorien ny næring. Men egentlig handler den først og fremmest om fænomenet liglam, som har været en noget voldsom tradition ved kirkebyggerier: At begrave et kreatur levende under kirken. Nogle steder har man taget det første dyr, der faldt i udgravningen. Andre steder gik det ud over det første dyr, arbejdsfolkene mødte efter færdigt byggeri.  Så det kunne blive en lighest, en lighjort, en ligko. Det begravede dyr gik så igen, når der var én i sognet der skulle dø. Enten en hest med klaprende hove eller altså et lam som i Dover. Nogle steder fik liglammet først kappet det ene ben af. En fortælling fra Ørsted Kirke på Fyn lyder: Da kirken blev bygget, kunde man ikke få tårnet til at stå. Til sidst blev der nedgravet et ungt, kridhvidt levende lam under tårnet, og nu var der intet til hinder for bygningen. Det kirkelam kommer for det meste hoppende på tre ben, og da vil der ske en stor ulykke for den, som ser det.

Historierne er indsamlet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929), som gik rundt fra hus til hus, og hørte folks fortællinger og fik fra 1892-1901 udgivet samlingen “Danske sagn, som de har lydt i folkemunde“.

Andre lokale folkeminder på alken.dk:
17. december 2025: Den hvide jomfru på Svejstrup Præstegård
23. december 2025: 12 røvere fra Langdalen og en gesnedig kone i Bjedstrup
29. december 2025: Gårdbonisserne på Svejstrup Østergard og lidt gulvskarn
6. januar 2026: To hjul på vejen ved Illerup varslede død
13. januar 2026: Hvorfor der stadig ligger tre kobberporte på bunden af Mossø
20. januar 2026: To hekse i Boes – og den kloge mand der kunne udpege dem
27. januar 2026: Stærkt lys ved Holmen i Alken Enge
3. februar 2026: Hvad navnet Dover kommer af – dovne stude, melmadstid eller smal dal
10. februar 2026: Hovedløs hest varslede drukneulykke på Mossø
17. februar 2026: Dans ved Dakbjerg – til fråden stod ud af halsen
24. februar 2026: Bjergfolk i Dakbjerg kogte heste og varslede ildebrand
3. marts 2026: Heksen i Svejstrup
10. marts 2026: Mossø som bæk, med et træ i midten – og en sunket kiste
17. marts 2026: En tankeløs hyrdedreng fra Alken og onde ellefolk ved Hemstok
24. marts 2026: De afhuggede hænder.
31. marts 2026: Bjedstrup-lærerens bedstefar manede spøgelser bort 
7. april 2026: Præsten i Dover vakte død mand til live
14. april 2026: Lys brænder over noget skjult eller hemmeligt
21. april 2026: Svejstrup-stenen med aftryk af troldens hånd
5. maj 2026: Troldestenen ligger nu ved kirken
12. juni 2026: Hvad der kan ske i skoven sankthansnat – ikke mindst i Boes Skov
23. juni 2026: Brutalitet ved Støønsstæjet på Svejstrup Mark

You are currently viewing Folkeminder: Det trebenede liglam ved Dover Kirke