… at Klima-, Miljø- og Planudvalget onsdag 9. september skal drøfte, om cykelstien mellem Alken og Skanderborgvej skal med i 2027-budgettet efter 50 pct.-tilskuddet fra statspuljen. Det har administrationen lagt op til. Se hele dagsordenpunktet (nummer 116). Udvalgsformand Claus Leick (SF) siger til Midtjyllands Avis, at “kan byrådet ikke finde de penge, så vil det være første gang, at vi siger nej tak til et statsligt tilskud.”

… at byrådsmedlem Andreas Tang-Brock (S) (til venstre) synes, at borgermødet om Alken Søbred-projektet var en “masterclass i demokrati”. Det skrev han i et indlæg i DinAvis: Alken-borgere får ros efter omstridt boligprojekt. Samtidig er der både påbegyndt – og afsluttet – debattråde om projektet på Alken Facebook Gruppe. Smalltalken her på alken.dk er også åben for debat.

… at forkøbsretten til Klostermølle forlænges til 1. maj 2007 – efter et møde mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet, Den almennyttige Forening Klostermølle og Klostermølles Venner. Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), har bedt Naturstyrelsen Søhøjlandet fortsætte dialogen med foreningerne. Læs mere.
… at tegner Jens Julius har givet Trumps seneste obskuritet et lokalt strejf.
… at august endte med 68,9 mm nedbør, hvilket gjorde måneden til næstvådeste i år – lige efter juli. Regnmængden var dog mindre end både det lokale månedsgennemsnit (76,2) og snittet for hele landet (82,1). Mossøs vandstand er efter lidt op-og-ned faldet 8 cm i løbet af august, der i år placerer sig omtrent midt de sidste 13 års august-målinger.
