At en 2CV en gang i nyere tid røg gennem isen på Mossø, er en begivenhed, der her i februarkulden nok kunne være værd at hive frem i lyset, men hvem kan mon den historie? Flere lokale peger på murermester Martin Storm fra Ry, og Martin fortæller – nu mere end 30 år efter – til alken.dk:
– Gennem isen – den er god nok. Da jeg så din mail, ringede jeg til min kammerat Thomas (som kørte bilen) bare lige for at høre, hvordan han havde det med, at det kom ud igen, og han grinede bare og sagde ok.
Lige da det var sket, blev vi jagtet af Aarhus Stiftstidende, men Birgit “købmand” var go’ til at holde på en hemmelighed. Hverken Thomas eller jeg kan huske det nøjagtige år, men enten 1994 eller 95.
Dengang var det sådan, at alle “skruede” i biler, jeg i Volvo og Thomas i 2 CV`er. Vi boede begge i Boes dengang og så en del til hinanden , Thomas havde en gammel Citroen Dyan stående, og da den var lettere end de svenske Volvoer, begyndte Thomas at strippe den, og han kaldte den for “Sports Hvepsen”, frit efter de Nattergale.
I Boes er det vanskeligt at komme til søen i bil, når det er vinter, og vi havde set, at man kunne komme på søen nede ved sommerhusene
for enden af Mossø – så det valgte vi. Der var flere biler på søen denne eftermiddag, og da vi havde kørt rundt der for enden af søen flere gange, blev det kedeligt og vi ville op i den anden ende og se, hvordan der så ud.
Vi sætter kurs mod Klostermølle – bilen var jo strippet, vejede ingen ting og kørte godt, så det var vi enige om nok skulle gå. Mossø er stor, når man er ude midt på den, og selv om jeg var rimelig stedkendt, var vi alligevel ved at miste orienteringen, denne lidt disede eftermiddag, så da vi er kommet godt derop af, siger jeg til Thomas, at han skal trække til højre, så vi ka’ se land på vores højre side.
Da vi er ud for Emborg og ca 100 til 150 meter fra land, giver isen pludselig efter, og vi kører i.
Det, der er vores held, er at bilen er strippet, og da vi er i vandet, må vi bare ligesom lade bilen glide væk under os og så prøve at komme
op på isen. Her var vi endnu en gang meget heldige, for det viser sig, at iskanten er 30- 40 cm tyk og at vi kommer godt op på denne, helt gennemblødte.
Vi slosker ind til den lokale landmand Vagn, som kunne fortælle, at der derude på søen havde ligget en stor flok svaner og prøvet at holde et stykke vand åbent, men de måtte opgive. Derfor var der et område med meget tynd is, og i kanten af dette område havde svanerne jo ligget og basket og så opstår den tykke kant rundt om hullet. Det var vores held.
Et par dage efter var vi nede på søen og se på stedet, vi kunne stå oppe på isen og kigge fint ned på “Sports Hvepsen”, som lå på ca 4 meter vand, vi tog nogle pejle mærker i forhold til land, så den kunne findes til foråret.
Jeg kendte nogle fritidsdykkere – så da det blev forår, blev de inviteret til at komme og dykke efter noget rigtigt, og der var flere der meldte sig. Jeg havde inden fået en masse tomme plastdunke på Boes Kaffestue, disse bandt dykkerne til bilen og fyldte dem med luft fra deres beholdere.
Da bilen var “flydende” – trak vi den ind mod land med en båd, og derefter kunne jeg køre ud i vandet med traktoren og ta’ den med skovspillet. (Thomas har en videofilm af det).
Bilen blev trukket hjem på Thomas’ værksted, og selv om den havde stået på bunden af Mossø i flere måneder, kom den ud at køre igen – det er da god reklame for Citroën.
