Det er igen i år muligt at hente gran til juledekorationer eller vinterdække af roser, stauder og buske på Hede Ager Krog, skriver Thorbjørn Herrik. Det er også muligt at fælde sit helt personlige, individuelle, økologiske, velvoksne juletræ. En favnfuld gran koster 50 kr. og et juletræ koster 100 kr. Pengene går ubeskåret til pleje, drift, vedligehold og nye tiltag på Hede Ager Krog. Træ og gran kan hentes ved bænken på Hede Ager Krog lørdag 23. november fra kl 11.00 – 13.30 Pengene betales på mobilpay 61503171 Hvis man ikke lige er klar på hvad Hede Ager Krog er for noget, så spørg din købmand om vej og kom ned og hør lidt mere om vores meget fine naturnærområde. Mvh Foreningen til fremme af biodiversitet.