Alken 2001: Hattefest for togets genkomst – og første kvindefest

Ligesom den store begivenhed i 2000 var kampen for toget, blev den store begivenhed i 2001, da toget endelig kørte igen. Det skete 6. august, sådan som DSB oplyste i den bagside-annonce, de købte i byfestbladet. Sporene mellem Skanderborg og Silkeborg var blevet totalfornyet – og de benyttede lejligheden til lidt goodwill og udloddede 12 togbilletter på business i hele landet – dog ikke Bornholm – i en lille konkurrence.
Toggruppen i Alken gjorde togets genkomst til en fest – en hattefest – da det første tog igen skulle ankomme. Der var boogie-woogie-dans på perronen til Futtefuttefut, nu kører toget – på melodien tingelingelater, og TV2 Østjylland var der igen, så vi i i indslaget Kampen om Trinbrættet i Alken 2000-2001 i dag kan gense mange Alken-borgere lufte hattene og flere udtale sig: Nu afdøde Olga Keis og Birgit Pohle, Karin Fosdal, en femårig Emil Belinson – og Ole Nielsen med Alkens største hat.

I byfestbladet takkede ABAF’s formand Gary Craig toggruppen for, at der var fuld dækning i perioden med fravær af toget – med togbus. og Poul Westesen berettede om en lille flok på tur til Alken Belgien.
Erling Rasmussen havde lukket slagterbutikken, og daværende Ry Kommune købte bygningen, der nu skulle bruges til at huse to flygtningefamilier. Daværende formand for kultur- og voksenudvalget Peder Porse (V) begrundede beslutningen med, at Alken havde et godt socialt og kulturelt liv, hvor det ville være naturligt at integrere flygtningefamilier.
Efter alt at dømme foregik den første kvindefest også i 2001. De første arrangører var Edel Laursen, Ninna Gewitz og Helle Petersen, som samlet om et køkkenbord i Svejstrup Enge fik ideen, og siden har der hvert eneste år været en samlende kvindefest for hele området med mangfoldige, kreative og professionelle indslag. Se plakater, fotos og omtaler fra Kvindefesterne fra 2008 og fremad. Kvindefesten gav det år også anledning til en sang og et indslag i revyen.

Årets Alken-revy hed “Alken kom og fest med mig”, og denne gang var de medvirkende: Søs Nielsen, Marie Westesen, Carsten Jensen, Jens Langkjær, Poul Westesen, Malene Wonsbek, Tilde Westesen, Winnie Joyce, Claus Madsen, Vibeke Overgaard – og Ingrid Robak som pianist.  Læs om alle revyerne fra 1988 til 2004, og se en glimrende serie på 33 fotos – i god opløsning skudt af fotograf Henrik Bjerg – fra Alken-revyen netop det år. Find den her.

Denne gang var sketchlisten: Intro: Den røde eller den grønne revy? Startsang (alle), Talen til Alken (Søs og Vibeke, Carsten, Tilde, Marie), Sang: Alken kom og leg med mig (Mandalay) (Carsten, Jens, Claus), Alken om 25 år (Poul W, Marie og Tilde), Sang. (Søs, Winnie, Malene, Tilde, Vibeke), Sang: Kvindefesten (Winnie; Søs og Vibeke) Kvindefesten (Claus og Jens; Conny og Malene; Poul W), Tinglysnings-nej (Malene og Carsten, Søs og Vibeke), Alken i Centralafrika (Jens, Poul W, Marie, Tilde, Carsten, Winnie), Kampen om Mossø (Jens og Winnie), De fremmede kommer til Alken (Søs, Tilde, Marie, Vibeke, Carsten; Malene og Poul W). Sang: Alken gik og lo (Jens; Carsten og Claus), Slagsmålet (Tilde, Jens, Carsten, Malene), Slutsang.

Alken – år for år siden 1979

I 31 år blev der i Alken udgivet et byfestblad med lokale historier og annoncer – fra 1979 til og med 2009. Ole Nielsen og nu afdøde Verner Damholdt har begge passet godt på de årlige blade – og sørget for at gemme dem – så nu ligger der en ubrudt samling i en kasse på alken.dk’s redaktion på Alkenvej 161. På alken.dk tager vi dem et for et og dykker ned i Alken og omegns nyere historie.

Alken 2000: Nybyggere på Anes Høj – og kamp for toget
Alken 1999: Alken på kryds og tværs – og Djævleungerne fra Dover
Alken 1998: Dilettanten tilbage – og mandestrip i revyen
Alken 1997: Civil ulydighed på Emborgvej – og så de dumme bomme
Alken 1996: Da den gamle og den mere flippede forening fusionerede

Find de første kapitler fra 1979 til og med 1995.

Alken 1995: Mossø rundt på cykel og Alken-korets første år.
Alken 1994: På vej mod at købe mejeriet. ”Købegruppen” etableret. 
Alken 1993: Dilettant for første gang i Alken, ‘Alken Station’ lige så stille i gang og belgisk-tysk besøg.
Alken 1992: ’Alken Station’ blev født, Hertha drog videre og kampen om skolen lykkedes.
Alken 1991: Anes sidste år, nej til byzone og forbedret renseanlæg.
Alken 1990: Olgas sang til Alken, Annas håb for Alken og rideklubben, der kom i tv.
Alken 1989: Egne ryttere, eget festtelt, nye boliger og nyt vand.
Alken 1988: Da Alken var kendt for rideklub og kunstcenter
Alken 1987: Afbetaling på sagsomkostninger – og to gæs for en nød-legeplads.
Alken 1986: Da Bjedstrup Brugs lukkede, og der var planer om campingplads ved Alken.
Alken 1985: Lynchstemning, ’besættere’ og tvist om forkøbsret.
Alken 1984: Vandsenge på mejeriet – og dengang Sandvejen lå uden for byen.
Alken 1983: Ingen jernbanebomme – og Birgit begyndte som købmand.
Alken 1982: Da Alken-borgere fik t-shirts første gang. 
Alken 1981: Blomsteroptog og en venskabs-kurre på tråden med Ry Kommune.
Alken 1980: Stationen revet ned – flere togstop og et læskur.
Alken 1979Slagter i Alken og brugs i Bjedstrup.

You are currently viewing Alken 2001: Hattefest for togets genkomst – og første kvindefest