Med Sanne Dudorets byfestfoto af Mogens Andersen med slangebøsse på forsiden udkom den første udgave af Alken-Bladet. Det blev i 2007 det nye navn på byfestbladet, der var udkommet årligt siden 1979. Alken-Bladet skulle udkomme endnu to år. 2007 blev også året, hvor alken.dk fik luft under vingerne som hyperlokal netavis. Udgangspunktet var etableret af Pernille Elkjær Madsen (siden Benzon) med en række beskrivelser og fotos af foreningsliv, købmand og natur. Knud Abildtrup gik ind som redaktør, Jan Mikael Granner som webmaster og Sanne Dudoret som fotograf og designer.

Alken-borgerne tog godt imod den nye digital-lokale mulighed – bl.a. for debat. På Borgerforeningen 2007 kunne læserne udover et formandsskifte – Gary Craig til Jan “Murer” Mortensen – og kasserer Eva Nikolajsens medlemskampagne bl.a. følge med i, hvordan bestyrelsen for ABAF efter nogle naboklager over nattelarm og have-tisseri først ville lukke ned for, at byens store børn og unge kunne bruge legepladshuset som tilholdssted. På smalltalken 2007 ærgrede Estrid Bek sig over manglende dialog før den beslutning – og siden blev den da også ændret. Også et andet lokalt dilemma kunne folde sig ud på smalltalken og ikke kun foregå i en bestyrelse: Rengøringen på mejeriet, hvordan skulle den optimeres – og hvem skulle betale? På Mejeri 2007 kan man i dag følge med i, hvordan der var ti-års-udviklingsplaner i gang. ligesom en velbesøgt ekstraordinær generalforsamling sagde ja til at udleje lokaler til Håndtryk – værksted for en lille gruppe udviklingshæmmede. På Folk i Alken 2007 begyndte mange kommende års omtaler af runde fødselsdage.
I Alken-Bladet var der udover de mange penge-indtjenende annoncer et interview med en af Alkens ældste, der var på vej til at flytte til Ry, slagfærdige Via Lütken Petersen, hvis svigerdatter Lis Mikkelsen stadig bor her. Nu er interviewet også lagt på alken.dk: Opvasken fra om søndagen stod der altid mandag – og var ikke engang sat i blød.
I 31 år blev der i Alken udgivet et byfestblad med lokale historier og annoncer – fra 1979 til og med 2009. Ole Nielsen og nu afdøde Verner Damholdt har begge passet godt på de årlige blade – og sørget for at gemme dem – så nu ligger der en ubrudt samling i en kasse på alken.dk’s redaktion på Alkenvej 161. På alken.dk tager vi dem et for et og dykker ned i Alken og omegns nyere historie.
Alken 2006: Rideklubben skruede ned, mejeriet skruede op
Alken 2005: Varieté, morgen-yoga, stigruppe og Alken-armada
Alken 2004: Røde streger, freddysbar og den sidste revy
Alken 2003: Allerførste gang alken.dk kom på nettet
Alken 2002: Kan man bare dukke op, hvis der er en fest?
Alken 2001: Hattefest for togets genkomst – og første kvindefest
Alken 2000: Nybyggere på Anes Høj – og kamp for toget
Alken 1999: Alken på kryds og tværs – og Djævleungerne fra Dover
Alken 1998: Dilettanten tilbage – og mandestrip i revyen
Alken 1997: Civil ulydighed på Emborgvej – og så de dumme bomme
Alken 1996: Da den gamle og den mere flippede forening fusionerede
Find de første kapitler fra 1979 til og med 1995.
Alken 1995: Mossø rundt på cykel og Alken-korets første år.
Alken 1994: På vej mod at købe mejeriet. ”Købegruppen” etableret.
Alken 1993: Dilettant for første gang i Alken, ‘Alken Station’ lige så stille i gang og belgisk-tysk besøg.
Alken 1992: ’Alken Station’ blev født, Hertha drog videre og kampen om skolen lykkedes.
Alken 1991: Anes sidste år, nej til byzone og forbedret renseanlæg.
Alken 1990: Olgas sang til Alken, Annas håb for Alken og rideklubben, der kom i tv.
Alken 1989: Egne ryttere, eget festtelt, nye boliger og nyt vand.
Alken 1988: Da Alken var kendt for rideklub og kunstcenter.
Alken 1987: Afbetaling på sagsomkostninger – og to gæs for en nød-legeplads.
Alken 1986: Da Bjedstrup Brugs lukkede, og der var planer om campingplads ved Alken.
Alken 1985: Lynchstemning, ’besættere’ og tvist om forkøbsret.
Alken 1984: Vandsenge på mejeriet – og dengang Sandvejen lå uden for byen.
Alken 1983: Ingen jernbanebomme – og Birgit begyndte som købmand.
Alken 1982: Da Alken-borgere fik t-shirts første gang.
Alken 1981: Blomsteroptog og en venskabs-kurre på tråden med Ry Kommune.
Alken 1980: Stationen revet ned – flere togstop og et læskur.
Alken 1979: Slagter i Alken og brugs i Bjedstrup.
