alken.dk

“Dæ æ fanerne itt en falsk To’en i Lywet po dæ”

Knud Abildtrup — Thu, 21 May 2026 07:16:25 +0000

Med den ros – “der er fandeme ikke en falsk tone i livet på dig” – fik en ung spillemand en violin af sin læremester, “Kat-Søren” (1819-1885) fra Svejstrup. Kat-Søren – Søren Andersen – boede på Svejstrup Møllergård, var spillemand i årtier, og hans liv er grundigt beskrevet af Johannes Lægdsmand i 1954 i årsskriftet Østjysk Hjemstavn – fra side 129-135. Læs hans livlige beretning Kat-Søren og hans „Killinger“ om at spille til kæltringebal sammen med Kyllinge-Søren, om at vælge lidt nattejagt i stedet for en spilleaftale, om brændevinen som landsbyspillemænds farlige fjende og at blive en kendt spillemand med mange lærlinge – killinger – og efterladte kompositioner som den afbildede Berliner-contra.
En anekdote fortæller om hans tilnavn: “Engang var Søren ikke rigtig oplagt, han var rent ud sagt tvær og sur, og Folk var utilfredse. Konen i Gaarden, hvor Festen stod, var ulykkelig, saa Manden tog sig sammen og lovede, han nok skulde faa Søren til at spille. Han tog Gaardens Kat paa Armen, gik ind i Festsalen, stillede sig op lige foran Søren og begyndte ganske langsomt at dreje det arme Dyr i Halen. At den var utilfreds med Behandlingen, gav den højlydt til Kende, og Søren blev først rød saa bleg, stemte saa Violinen særlig omhyggeligt og begyndte at spille — og sikken et Spil! I lange Tider nævnte man forskellige Begivenheder med Udgangspunkt fra den Dag, Søren spillede til ovennævnte Gilde, og det ved enhver Jyde, hvad vil sige. — Nok vidste Søren, man kaldte ham Kat, men han kunde ikke fordrage at blive mindet om det.”

Et af Kat-Sørens fem børn var den Per “Kat” Johansen, der blev møllersvend ved Fuldbro Mølle og har bidraget flittigt til Evald Tang Kristensens folkeminder.

Efter Kat-Søren og hans kone Mariane solgte Møllergaarden, hvor i dag Edel og Søren Laursen bor, byggede de et lille Hus ved Vejbro (Vædebro), hvor Illerup Å den gang havde sit udløb i Mossø. Søren blev ved at spille endnu nogle år, men drev samtidig erhvervsfiskeri på Mossø. Som Johannes Lægdsmand skriver så poetisk: “Den 10. Oktober 1885 standsede Livets sidste Buestrøg. Hans Datter Kirsten sad ved hans Dødsleje. I det Øjeblik, han udaandede, brast alle Strengene paa hans Violin.”

Lokalplan for Fabulas’ projekt behandles i byrådet i juni

Knud Abildtrup — Wed, 20 May 2026 09:50:07 +0000

Arkitekt og byplanlægger Mette Freund fra Skanderborg Kommune skriver: Jeg har løbende fået et par henvendelser fra borgere i Alken, som gerne vil vide, hvornår lokalplanen og kommuneplantillægget for Alken Søbred kommer til politisk behandling med henblik på offentlig høring. Jeg kan nu endeligt oplyse, at planerne kommer på byrådets dagsorden onsdag 24. juni. I processen har vi besluttet at miljøvurdere planerne, så sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget vil der også være en miljørapport, der belyser projektets påvirkning på § 3-engen og på Natura 2000 området syd for Emborgvej.

November 2018: Fabulas købte Enggården med planer om at bygge op mod 50 boliger.
December 2020: Økonomiudvalget besluttede, at planlægningen for et bofællesskab ved Enggården skulle igangsættes, når planarbejdet for Else Maries Høj var færdigt.
Juni 2024: Fabulas-projektet Alken Søbred kom i et udkast til et nyt projektforslag ned på max. 20, ligesom de største huse ikke længere skal være op til 290 kvm., men max 150. Den reduktion kom på baggrund af en advokat, der havde vurderet antallet af boliger i en landzone-udvidelse samt Alken-borgernes ønsker til boligantal i foroffentlighedsfasen.
Januar 2025: 14 borgere fra Alken var med på workshop med input til lokalplanen – for en bebyggelse med 20 boliger fordelt på 4 parcelhuse, 4 tinyhouses og 12 rækkehuse og mulighed for fælleshus.

Illustrationen er den seneste situationsplan fra Fabulas. Tidligere onsdag var det en tidligere plan som illustration.

Nyt fra kunsten på mejeriet

Redaktionen — Wed, 20 May 2026 08:24:00 +0000

Anna Klindt Sørensen har fået en ny opsætning i en samlet collage i cafeen. Tak for hjælpen fra Eric Ballowitz og Vibeke Overgaard, skriver Lone Adamsen. Og så er der udstilling på vej i pinsen, hvor Julie Dilling-Hansen vil udstille sine billeder til og med juli måned. Vi håber, I vil nyde at kigge forbi og se på kunsten. Husk også at kontakte Lone Adamsen, hvis I har ideer til udstillinger i mejeriet før og efter renovering af køkkenet.

Alken Kammerensemble fejrer 5 år med koncert

Redaktionen — Wed, 20 May 2026 07:29:00 +0000

Fredag 19. juni kl. 19.30 spiller Alken Kammerensemble igen en sommerkoncert på mejeriet og fejrer sit 5-års jubilæum. I år er der Hindemith, Bachs Dobbeltkoncert og Griegs Hjertesår og Våren på programmet. Vi håber I vil sætte musikken i kalenderen allerede nu og nyde musikken sammen med os, skriver Lone Adamsen.

Manden med den utroligt overfyldte garage

Redaktionen — Wed, 20 May 2026 05:16:00 +0000

Jan Frank Andresen, Sandvejen, fylder 70 år lørdag 23. maj, skriver Karin Fosdal. Jan boede inden for Ringgaden i Aarhus de første cirka 22 år af sit liv. Efter et højskoleophold med Den Rejsende Højskole flyttede han i kollektiv – helt ude – i Gellerupplanen, derefter købte de Sjællandsgade 7 (nabo til for nogen kendte værtshus: Æsken!). Jan har studeret lidt forskelligt, og haft årskort til Uni i langt flere år end han studerede. I en del år kørte han lastbil for DSB gods, indtil han blev ansat ved Banedanmark, hvor han har gjort sit for at jernbanen var vedligeholdt og opdateret, så togene ikke blev forsinket (se hvordan det er gået siden!!!!!) Efter en arbejdsskade og derefter lidt flexjob stoppede Jan på arbejdsmarkedet for ca. 8 år siden med et stort smil.
Mens Jan kørte lastbil for DSB, mødte han mig gennem volleyball, som Jan spillede i Røde Fane, og mindre end et år efter giftede vi os, (det gav gratis togbilletter til mig), året efter solgte han Sjællandsgade og vi tog ud at rejse i et år. Jan har gode evner til at handle, så da han mente at han ikke kunne få prisen længere ned på huset på Sandvejen, flyttede vi til Alken i 1992.
Jans store evne er dog at vedligeholde nye og meget gerne gamle mekaniske og elektriske sager, og en meget stor del af hvad tiden bliver brugt til “spændende udfordringer”, som Jan kalder det. Mange i Alken har haft glæde af det, eller lånt værktøj eller andet fra den utroligt
overfyldte garage, hvor der dog – lige for tiden – er plads til den gamle bil, som også bliver passet godt.
Hvis Jan ikke “roder” med noget, kan I nok finde ham på vej til, på vej fra eller på Mejeriet for selv at se fodbold, og for at servicere andre fodboldglade mennesker.

Hospitalet Grønne Kors og Visdommens Høne

Redaktionen — Tue, 19 May 2026 18:26:36 +0000

Der er liverollespil i granskoven i Bjedstrup søndag 31. maj fra kl. 13-17, og det er for alle, lyder det fra Rollespilsforeningen Fafner. Dog plejer vi at sige at børn under 2. klasse helst skal have en voksen med. Der er jo trolde og hekse i skoven. Spred budskabet! Jo flere vi bliver jo sjovere er det at spille live. Her er en af forhistorierne:

I generationer har landet levet i fred. Byerne vokser, handlen blomstrer, og menneskene tror, at fremskridtet har besejret både mørke og sygdom. Hospitalet Grønne Kors hyldes som rigets største håb – lægerne kan helbrede næsten enhver lidelse, og deres ord vejer tungere end adelens. Selv på kroen skænkes der gratis mjød til folk i de grønne kapper. Men noget er forandret. En ukendt pest breder sig gennem landet. Først som rygter. Mens frygten vokser, begynder gamle alliancer at slå revner. I Troldmandtårnet søger rigets mægtigste troldmand desperat efter ældgamle artefakter. Han hævder, at kun større magt kan bevare orden og beskytte landet mod kaos. Men mange frygter, at hans hunger efter kontrol er lige så farlig som selve pesten. Dybt inde i skovene samler orker, gobliner og andre skovfolk sig omkring deres egne fællesskaber. De ser sygdommen som menneskenes skyld – endnu et tegn på civilisationens rovdrift og arrogance. Skovene bliver fældet, jorden udnyttet, og nu kommer straffen. Blandt orkerne tror man på styrke gennem fællesskab: Kun dem, der står sammen, vil overleve. Fremmede mødes med mistro, men nødvendigheden kan tvinge selv gamle fjender til alliance. Goblinerne drømmer samtidig om noget langt mere jordnært: Et hjem. Et sted, der er deres eget. Og måske en stor gryde. Rigtig stor. Med hjælp fra den mystiske Visdommens Høne forsøger de at navigere i en verden, hvor alle vil bruge dem – eller spise deres rådgiver. Ingen ved, hvor pesten kommer fra. Ingen ved, hvem man kan stole på. Grønne Kors lover en kur, troldmændene lover beskyttelse, og skovfolkene lover hævn. Men i en verden præget af usikkerhed er spørgsmålet ikke længere, hvordan man vinder. Det er, hvem man tør stå sammen med, når mørket kommer.

Velkommen til alle sammen!

Det er gratis for medlemmer af Fafner Rollespil at deltage, alle andre betaler en 50’er.

Avantgarde i Alken: Hoptimisternes glemte historie

Redaktionen — Mon, 18 May 2026 16:02:31 +0000

Et dannebrogsfarvet industrieventyr. Mange kender til de muntre hoptimist-figurer, der i dag forhandles i indretningsbutikker over det meste af verden. Men de færreste aner noget om det dramatiske forløb, der udspillede sig omkring de små figurer i forbindelse med deres første storhedstid i begyndelsen af halvfjerdserne. For en storhedstid var det. Efter introduktionen på markedet kom hoptimisterne i løbet af ingen tid på alles læber – nationalt og internationalt. De fandt vej ind i revyer og danseforestillinger og den politiske debat – og hoptimist blev et begreb, der levede i den danske bevidsthed uafhængigt af figurerne. Det blev almindeligt at sige, at man selv var hoptimist, og i annoncer i dagbladene blev alt fra kuglepenne til typehuse solgt til hoptimist-priser.

Og en stor del af det eventyr udgik fra Alken. Det var nemlig her, skaberen af figurerne, Gustav Ehrenreich, da succesen først greb om sig, valgte at starte fabrik – i det tidligere mejeri. Og for Ehrenreich var det ikke bare et spørgsmål om at drive forretning. Han så en mulighed for at bruge sine økonomiske armkræfter til at påvirke verden til at blive et bedre sted. Landsbyen Alken skulle være eksemplarisk for hans visioner om at forene samfundsfællesskab med moderne produktionsvirksomhed. Her skulle fabrikken være centrum for et samfund, som blev overset i den udvikling, som tromlede hen over landet i disse år.

Men med succes kommer også modgang. Ude i verden var man flittig til at kopiere Ehrenreichs figurer – i visse tilfælde så godt, at man slet ikke kunne se forskel. Dette indbød til en bitter kamp, som måtte kæmpes sideløbende med forsøget på fortsat at drive virksomheden fremad. Læg hertil den oliekrise, der pludselig ramte verden og medførte forbrugsnedgang, arbejdsløshed og fabriksdød – samt en måske lidt for ukuelig hoptimisme – og snart er eventyret forbi, lige så hurtigt, som det kommer i gang.

Men det er ikke alt. Der er meget mere. For eksempel udviklingen af den mest avancerede hoptimist nogensinde – så avanceret at det ikke kunne betale sig at kopiere den! Mød op på Mejeriet lørdag 6. juni klokken 13 og oplev den spændende historie – researchet, skrevet og fremført af forfatter og skuespiller Jacob Skyggebjerg.

Foredraget, der er gratis, er en del af Avantgarde i Alken. Efter foredraget kører festivalen videre i Laden i Enggården på Emborgvej.
Læs mere: Mere Napalm Kunst i laden på Enggården

Togrejsende med pendlerkort er også med i statistikken

Aske Drost — Sat, 16 May 2026 16:15:03 +0000

I forbindelse med artiklen om det let stigende antal togpassagerer fra Alken stillede en nysgerrig læser det meget relevante spørgsmål: ”Hvad med os, der har et pendlerkort og ikke checker ind på stationen – bliver vi talt med i statistikken?”
Alken.dk har sendt spørgsmålet videre til Trafikstyrelsen, der står for at udgive den årlige rapport, hvor man bl.a. finder antallet af såkaldte påstigere.
Trafikstyrelsen oplyser, at statistikken bygger på en kombination af tal fra flere forskellige målemetoder. Der er ind-chekninger med rejsekort og billetkøb i apps og på nettet. Dørene i mange tog, herunder Go Collectives, er desuden udstyret med en sensor, der tæller personer. Slutteligt foretages der af og til manuelle optællinger i tog og på stationer, som kan bidrage til at justere de digitale kilder bedst muligt.
Det er dog værd at bemærke, at det er de forskellige operatører, der melder tal ind til Trafikstyrelsen, og at de ikke nødvendigvis benytter sig af de samme metoder til registrering. Derfor er tallene for påstigninger ikke direkte sammenlignelige på tværs af operatørernes områder. Så når bus- og taxibranchen sidste år argumenterede for at nedlægge i alt 59 små togstationer med færre end 100 daglige påstigninger, er det altså med den indbyggede usikkerhed, at estimaterne ikke bygger på samme metoder over hele landet.
Læs mere på passagertal.dk

1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug

Knud Abildtrup — Thu, 14 May 2026 13:28:13 +0000

Kundskab er magt, uvidenhed er trældom. Altså: Fremad bondemand, frem! Sådan lød et motto fra Bjørnbakkerne, den antimilitaristiske og pacifistiske bondebevægelse, der også havde sine tilhængere i Alken. Det gjaldt blandt andre gårdejer Christoffer Ernstsen fra Alken Vestergaard, som tidligere havde været med til at opstille redaktør og højskolemand Lars Bjørnbak som rigsdagsmand. Ernstsen gav nu i 1875 sin støtte til Aarhus Amtstidende, som Bjørnbak redigerede, hvis målgruppe var bønderne på landet og som var oprettet i opposition til “de herskende reaktionære blade”, bl.a. det konservative Aarhus Stiftstidende. Sammen med smeden Frederik Jørgensen og Chr. Pedersen Larsen – begge fra Alken – og flere til fra Illerup tiltrådte han en udtalelse om, at “Amtstidende betragtes som stedligt Organ” – altså det organ, de ville benytte sig af og vel også mente, andre skulle gøre. I Folketinget sad nu tre Bjørnbakkere, der var brudt ud af Det Forenede Venstre. Socialdemokratiet kom først ind i 1884.
I 1876 blev Christoffer Ernstsen valgt som næstformand i Dover-Kredsen af Jysk Folkeforening, som Bjørnbak var medstifter af. Det foregik 14 år tidligere på Høver Kro, hvor 300-400 bønder havde været med. Foreningen arbejdede blandt andet for almindelig valgret. I den første bestyrelse fandt man gårdejer Rasmus Mathiasen fra Emborg, der også havde arbejdet for at få jernbane-holdeplads til Alken.

I 1877 offentliggjorde Amtstidende, hvor i landet, abonnenterne boede, og da var der 9 i Alken. Det år holdt Jysk Folkeforening grundlovsmøde i Boes Skov, som Amtstidende beskrev dagen efter: “I Boes Skov ved Alken Station holdtes i Gaar en mindre Folkefest. Som Talere vare mødte Skoleforstander Lars Bjørnbak og dennes Søn, Redaktionssekretær Viggo Bjørnbak. Ved Festen herskede en venskabelig og selvfølgelig ubestridelig Venstrestemning, saa Festen snarere maa betegnes som et Vennemøde. Skovens Ejer, Hr. Espen Nielsen fra Boes, havde særlig ved sin velvillige Overladelse af den smukke Skov til Festen i væsentlig Grad bidraget sit til, at Deltagerne følte sig opbyggede og løftede ved Sammenkomsten.”
At retorikken i den tids partiaviser kunne være ganske karsk og direkte, kom der nogle måneder senere et eksempel på – med stationsforvalteren i Alken som omdrejningspunkt. En “indsender” anonymiseret som H. skrev under overskriften “En politiserende Stationsforvalter”, at Stationsforvalter Bandholz i Alken “har fornylig brugt haanende og nedsættende Udtryk om dette Blads Redaktør” og “At man i disse provisoriske Tider skal vogte sin Tunge vel, haabe vi ikke alene gjælder Venstre- men også Højremænd, og vi anmode derfor Hr. Bandholz om fremtidig at passe sine Stationsforretninger og lade al Politiseren fare til Tider, hvor sligt ikke hører hjemme. Det gavner utvivlsomt ham og hans Familie bedst.” Bladet omtalte samtidig en stationsforvalter Besser i Hovedgaard, som var “saa ilde stemt mod Venstre, at han nødig modtog Abonnement på Venstreblade” og “ofte generer Folk, der søge ham i Forretningsanliggender, med sin forpludrede Højrepolitik og med en mindre smuk Omtale af Venstremænd her i Egnen.”
De provisoriske tider hentyder til den lange regeringsperiode under konseilspræsident Estrup (1875-1894), der i flere perioder regerede udenom Folketinget, hvor Venstre havde flertallet. Den Jyske Folkeforening opløste sig selv ved dannelsen af Grundlovsværneforeningen i 1877 i protest mod den første provisoriske finanslov. Her var Christoffer Ernstsen med til at samle penge ind til den nye forening – så der fra Alken kom 205 kr. – mens der fra Skanderup Sogn kom 184,50 kr.

Viggo Bjørnbak

Viggo Bjørnbak – Lars Bjørnbaks søn – videreførte efter sin fars død i 1878 Viby Højskole og Aarhus Amtstidende. Han blev valgt til Folketinget to gange og døde i 1892 bare 39 år gammel.

Christian Leth-Espensen

Den sidste Bjørnbakker, der sad Folketinget (1909-10), var løsgængeren Christian Leth-Espensen (1855-1933) , der var søn af Mette Pedersen og den Espen Nielsen fra Højlund ved Boes, der havde lagt skov til grundlovsmødet i 1877. Christian havde i tre vinter- og et sommerhalvår været på Viby Højskole hos Lars Bjørnbak, hvilket kom til at præge hans politiske perspektiv. Efter 1905 skulle flere af Bjørnbakkernes mærkesager blive genoptaget af Det Radikale Venstre.

Forsidefotoet er af Lars Bjørnbak (1824-1878).

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.

A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Østjysk Hjemstavn 1936

Ingen arbejdsdag på Mejeriet d. 16/5.

Aske Drost — Thu, 14 May 2026 07:06:08 +0000

Kr. Himmelfartsferien byder på endnu en mulighed for at blive i sin sofa med en god kop kaffe – for ligesom systuen må også Mejeriets arbejdsdag, som skulle have været lørdag d. 16/5, aflyses. Bestyrelsen finder en anden dato, fortæller Hans Hornbek.