I april 1869 kunne Aarhus Stiftstidende skrive, at Silkeborgbanen skulle udgå fra Skanderborg Station på den østjyske længdebane og føres herfra i vestlig retning til syd om (det gamle) Alken, igennem den nordøstlige udkant af skoven mellem Boes og Svejstrup, langs den nordøstlige side af Vessø og videre forbi Siim op langs Ry Møllesø mod Silkeborg. Det var før det nuværende Ry var opstået som by. Det fremgik først, at der udover en station ved Silkeborg skulle anlægges tre landstationer – og at Indenrigsministeriet skulle fastsætte, hvor de skulle placeres. 1. juli 1871 skulle hele anlægget stå færdigt.
Hr. Kommissarius havde ifølge Silkeborg Avis i maj 1870 derefter indstillet, at der i stedet for en landstation ved Svejbæk skulle anlægges to mindre holdepladser med sidespor – den ene ved Svejbæk, og den anden, “hvor Veiene fra Emborg og fra Fuldbro samt fra Sveistrup mod Bjedstrup og Alken støde sammen.” Med andre ord på den bare Alken Mark, hvor Alken siden opstod omkring den nye holdeplads. Direktøren for de jysk-fynske Jernbaner ville dog vente med sidespor, indtil det viste sig, hvordan trafikken udviklede sig. Og det gik ministeriet med på.
Folketællingen i 1870 afslører, hvordan det nu strømmede til med banearbejdere i hele sognet, hvor indbyggertallet var steget med 249 siden 1860. Fortrinsvis i Siim var der logerende banearbejdere to og to samt smed og murere ved banearbejdet – deraf flere svenske. I Illerup boede nu den svenske baneentrepenør Niels Petter Gudmunsen og hans kone Marie og fem børn med uforståelige navne, som embedsmanden kun noterede med et forbogstav og spørgsmålstegn. Den megen aktivitet gav plads til en “værtshusholder ved Silkeborgbanen” i Siim, en høker samme sted, ligesom der i Boes nu var en høker, Hans Jørgensen Frost.
På kortudsnittet får man en fornemmelse af, hvordan der endnu ingen bebyggelse var i det nuværende Alken, mens banen blev projekteret. Bemærk, hvordan Alkenvej dengang stødte til Emborgvej længere mod vest.
I Alken og Svejbæk endte det med holdepladser, og i Ry og Laven med egentlige landstationer. I april 1871 blev den første stationsmester J. Clausen ansat i Alken, og driftsbestyrelsen foretog en prøvekørsel fra Aarhus til Silkeborg, hvor de spiste frokost på Hotel Skandinavien, mens et musikkorps spillede. Overentrepeneur Petersen fik ros for anlægget, som var det første her i landet, der udelukkende var bygget under hans ledelse. Allerede i maj 1871 kunne banen åbnes, og Stiftstidende skrev: “Den Jernbaneroute, som idag aabnes for Publikum til Silkeborg og Himmelbjerget, frembyder en dobbelt Fordel for de Reisende, som ville besøge disse vor Provinds’s berømteste og skjønneste Egne. Man vinder nemlig ikke alene det, at Tiden som Hen- og Hjemreisen medtager, indskrænkes til en Trediedeel imod forhen; men medens Veien ad landeveien herfra til Silkeborg er forholdsvis uden synderlig Interesse, med Undtagelse af den sidste lille Miil, kjører man ad Jernbanen netop uafbrudt igjennem et meget malerisk Landskab. Touren herfra til Skanderborg er allerede i og for sig smuk; men saasnart men kommer til første Station fra Skanderborg ad Silkeborg til, nemlig Alken, begynde Himmelbjergsprospecterne, som fortsættes uafbrudt, med stedse vekslende Udsigter, langs ad de deilige smaa Søer over Ry, som for tidligere Tourister er bekjendt nok, til Laven, der for de fleste vel er mindre bekjendt, men som nu hører til noget af det smukkeste på hele Routen. (…) På alle de nævnte Punkter er Stationsbygningerne særdeles nette og passende for de locale forhold.”.
I den første køreplan var der ved Alken en bemærkning om, at togene kun standser, for så vidt der er rejsende eller gods at optage eller afsætte. Der kørte to tog i hver retning dagligt. Få dage efter kunne samme avis berette, om, at der ved Alken Holdeplads var “Fremtidplaner om en Forbindelse ved Damp over Mossø til Gavn for de Vest og Syd for Søen liggende Egne, der i høi Grad trænge til Communicationsmidler.” I samme omtale nævnes, at Munkekanalen mellem Gudensø og Mossø i loven af 19de januar 1863 var bestemt til igen at forbinde disse to søer. Det er så aldrig blevet til mere, men nævnes faktisk i vore dage som en af mulighederne til at afhjælpe højvandssituationer i den vandrige Mossø. I juni 1871 blev der anlagt brevsamlingssted i Alken, så postbudene, der gik mange mil rundt med breve, nu kunne hente posten ved stationen.
I oktober samme år blev der sat i punktum i det politiske forløb i sagen om den nærmere placering af vestbanen, som Silkeborgbanen også blev kaldt. Gårdejer R. Mathiasen fra Emborg havde arbejdet for at anlægge holdepladsen i Alken og skrev nu i avisen: “Beboerne i de Byer i Dover Sogn, som for min tidligere Virksomhed i Jernbanesagerne og senere for at fremkalde Anlæg af Alken Holdeplads, med grundet Haab om dennes udvikling med Sidespor, nu uventet have tilbragt og skjænket mig flere i meget smukt og skjønsomt Udvalg bestaaende værdifulde Gaver, der stedse ville være mig et opmuntrende, kjært og varigt Minde fra erkjendtlige og venligsindede Medborgere, har jeg herved den Glæde at bringe Giverne, hver især, min venlige og forbindtlige Tak. Emborg, den 14. Oktober 1871.” Hurra for de indskudte sætninger.
Kortudsnittet er fra kongelig landinspecteur Hans Severin Bruhns kort over Alken Byes Jorder.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Aarhuus Stiftstidende
Skanderborg Amtsavis
