I vinteren 1871-72 var der så megen smalhans blandt de fattigste i Dover Sogn, at bønderne sammen med læreren, tømreren, mølleren og præsten enedes om at skænke de trængende korn efter en nærmere fordeling. Under overskriften Taksigelse kunne man 1. januar 1872 i Aarhus Stiftstidende læse: “Undertegnede Huuseiere og Indsiddere i Dover Sogns østre Fogderi føle det som en kjær Pligt paa egne og Bymænds Vegne herved at bringe til offentlig Kundskab følgende smukke Beviis paa, at ikke Alle have grund til at istemme det Ramaskriig, der fra saamange Sider lyder over de saakaldte Storborgere. Nedennævnte ædle Givere samledes den 19de November i Bjedstrup Skole for at raadslaae om at afhjælpe Arbeidsclassens Trang i Vinteren 1871-72 og bleve da enige om at udlevere som Gave nedenanførte Rug.”
Derefter remsedes en lang række givere i Alken (4), Illerup (15), Hemstok (2), Bjedstrup (5) og Sveistrup (23) op med hvor meget rug, de hver især donerede.
“Ialt 34 Tønder og seks Skæpper, der bleve fordeelte imellem Arbeiderne efter disses forskjellige Trang saaledes: Halvparten er udleveret den 16de December og den anden Halvdeel bliver udleveret den 16. Februar. Idet vi bringe de ædte Givere vor inderlige Tak for denne betydelige og kjærkomne Gave, tør vi bede og haabe, at Han, som seer i Løndom, men betaler aabenbare, også vil betale dem.”
Indsiddere vil sige folk, der boede til leje. Det “østre Fogderi” var den østlige del af sognet, hvor Boes og Siim dermed ikke var med, og opdelingen tyder på, at der i den periode var to sognefogeder, hvor den ene var Ole Pedersen fra Alken.

Angående det omtalte “ramaskrig over de såkaldte storborgere”: Netop i de år begyndte danske arbejdere at organisere sig på socialistisk grundlag efter inspiration fra andre lande i Europa. Og faktisk var husmænd og arbejdere på vores egn tidligt ude og samlede allerede i september 1871 med væver Frederik Hermansen i spidsen 100 mennesker på Foerlev Kro – hvor Låsbyvej krydsede Illerup Å. En måned før Københavner-sektionens stiftelse dannedes Skanderborg Landsektion af Internationale, som i november holdt sit første socialistmøde på Hotel Skandinavien i Skanderborg, hvor agitatoren Paul Geleff var hovedtaler.

Fra de to år vidner avisernes annoncer og notitser fra dagliglivet i Alken og omegn også om:

* At gårdmand P. Friis fra Søskovgård ved Illerup forsøgte at bortforpagte sit teglværk på billige vilkår. Ovnen kunne rumme 45.000 stk. mursten – og ved teglværket var der også en bolig til en gift teglbrænder.
* At lærer Kirkegaard i Bjedstrup på grund af udvandring satte sit nye hus “særdeles billigt” til salg. Udover bolig gjaldt salget en stald til en hest eller ko, tærskelade og brændehus, en jordlod på 12 tønder land god jord samt tørvejord og eng til tre-fire læs hø. Og som der stod: “Hvis Kjøberen ønsker det, kan der anlægges en Kro”.
* At et interessentskab bestående af Ole Pedersen (Laven) fra Alken, J. Andersen, Skovgård, og P. Friis fra Søskovgård købte Foerlev Nymølle for 7.500 Rigsdaler. Møllen, der lå, hvor der nu er spejdercenter, skulle genopbygges af møllebygger Sørensen fra Nørre Vissing.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. 
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9.  1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken. 
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle 
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
24. 1869-1871: Jernbanen åbnede “Himmelbjergsprospecterne” og fik holdeplads på Alken Mark

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.

A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende
Skanderborg Amtsavis     
Silkeborg Avis