Natur – alken.dk

Naturkaravane med inspiration til mere og bedre natur

Thorbjørn Herrik — Fri, 21 Aug 2026 14:12:40 +0000

Naturkaravanen kommer til Alken Mejeri torsdag 3. september kl. 19.00 med et foredrag af Casper Just og Heidi Buur om, hvordan man skaber mere, bedre, større og vildere natur med borgerdrevne naturprojekter. For få år siden havde vi i biodiversitetsforeningen besøg af en lille delegation fra Alling. De ville gerne høre hvordan det var blevet muligt for os at skabe det fine naturområde Hede Ager Krog på 17 hektar. På bare to år er det nu lykkedes i Alling at skabe Alling Naturpark, et helt enestående borgerdrevet naturgenopretningsprojekt på 72 hektar.

Erfaringerne fra Alling og inspiration til hvordan man skaber mere og bedre natur, vil Casper og Heidi komme til Alken og fortælle om. Foredraget er ikke kun for folk i Alken, men for folk i alle landsbyerne i det her område, der stadig rummer noget af landets fineste biodiversitet.

Måske kan foredraget give inspiration til:

– at man i Dover planter en kirkeskov

– at man i Svejstrup igen får Kollen som fællesjord

– at man i Illerup får genskabt den gamle offermose

– at man i Boes i samarbejde med den nye ejer af Boes Søgård får skabt Boes Naturpark

– at man i Bjedstrup får etableret et netværk af naturstier og skolestier

– at man i Alken får udvidet naturområdet Hede Ager Krog, så det når helt ud til den kommende Alken Engsø.

Ideerne er mange og mulighederne er endnu flere. Vi håber på et talstærkt fremmøde fra samtlige landsbyer, så der ikke bare kommer liv i landsbyerne men også i landsbyernes natur.

PS – det er ikke kun foredraget, der er gratis – det er kaffen og kagen også.

Hilsen Foreningen til fremme af biodiversitet

Alken Vestergaard sættes til salg med ca. tre hektar jord

Knud Abildtrup — Mon, 17 Aug 2026 18:51:07 +0000

Nu skal Alken Vestergaard, der i marts 2025 blev overtaget af Naturstyrelsen for at lade en del af gårdens jord indgå i det kommende klima- lavbundsprojekt Illerup Ådal, sælges fra. Det oplyser ejendomsforvalter Jørgen Juhl Nielsen fra Naturstyrelsen Søhøjlandet – egentlig som en del af et svar til alken.dk på, hvorfor den tilgroede eng ved siden af ridebanen blev slået kraftigt ned. Det var der flere i Alken, der undrede sig over, mens andre ærgrede sig. Men først det med salget. Slægtsgården blev overtaget fra Hans Hansen med ialt 62 hektar landbrugsjord placeret omkring ejendommen, i Alken Enge, på Overmarken – og en smule i Svejstrup Enge.

Når nu gården sælges fra, bliver det med omkring tre hektar jord til – dels arealet mellem gården og jernbanen, dels de to matrikler langs nordsiden af Emborgvej mellem viadukten og bygrænsen, hvor bl.a. ridebanen ligger. Resten af jorden skal enten indgå direkte i klima-lavbundsprojektet eller bruges som erstatningsjord til lodsejere, der afgiver jord til projektet.
– Ejendommen er i en salgsproces og bliver udbudt til salg i henhold til statens udbudsregler. Det er den lokale ejendomsmægler Martin Vinther fra Nybolig der står for salget, og han forventer, at ejendommen kommer på markedet inden for 14 dage, skriver Jørgen Juhl Nielsen, der tilføjer, at der allerede har været god interesse for at købe gården. I første omgang bliver udbudsperioden otte uger.
Og så til det med marken, der blev slået. Jørgen Juhl Nielsen skriver, at driften af Naturstyrelsens jorde ikke må forringe arealernes markedsværdi, og at de to matrikler langs vejen gennem årene er blevet slået. En mindre del har i 2024/2025 været udlånt til Banedanmark, hvorfor slåningen af dette areal har været begrænset. Naturstyrelsen slår græs og brakarealer en gang årligt i perioden 1. august til 15. september, så arealerne opretholder markedsprisen. (Foto: Mikael Karlsson)

Vildtkamera afslørede Garys ærtetyv – alle børn er frikendt

Knud Abildtrup — Fri, 14 Aug 2026 17:40:43 +0000

I begyndelsen af juli lød det her på alken.dk: Gary er træt af det: Fire meter ærtebed ribbet – og nu en måned senere tager historien en drejning. Dengang ærgrede Gary Craig sig grundigt over, at kun en enkelt ærtebælg stod tilbage, da han ville høste fire meter modent ærtebed i sin have oppe langs banen. Han gættede dengang på, at det var store børn, der havde benyttet sig af, at haven ligger lidt for sig selv, men kommer nu med et “dementi”. Han satte nemlig sit vildtkamera – en gave fra sønnen Sean – op i haven. Og efter en fjorten dages ferierejse og en længere gennemkigning af de filmede aktiviteter blandt urter og bærbuske, var der bid: Et rådyr var på færde – både nat og dag – og havde gjort kål på både ærter, bønner og rødbedetoppe. Synderen – med Garys udtryk nærmest en serieforbryder – var fundet, og Alkens børn frikendt.

1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud

Knud Abildtrup — Wed, 12 Aug 2026 09:02:44 +0000

En lokal interessemodsætning, der har overlevet til vore dage, er den om opstemningen ved Rye Mølle og dens indflydelse på vandstanden i Mossø. Den var også oppe at skvulpe i 1880. Amtets højst placerede embedsmand, Stiftamtmand Regenburg fra Aarhus (billedet) indkaldte i den anledning beboere hele vejen rundt om søen til møde ved Rye Mølle. Her skulle Overlandvæsenskommissionen med Regenburg (fotoet) selv som formand revidere møllens flodemål. Det vil sige, hvor meget, Gudenå måtte stemmes op – og navnlig straffebestemmelser for overskridelser af flodemålene med risiko for oversvømmelse opstrøms, bl.a. ned i Mossø. Fabrikant Holst fra Klostermølle, hvis bygninger ligger lavt og udsat for høje vandstande, havde begæret en ny afgørelse sammen med beboere fra Voerladegård, Boes, Dørup, Alken, Emborg, Rye, Siim og Sønder Vissing, som kunne konstatere, at møllen ikke holdt sig til bestemmelserne. Hvordan det endte dengang, vides ikke, men overskredne flodemål kender vi som bekendt også i dag.
Samme år var der oversvømmelse ved Alken Enge efter stærke regnskyl, og banelegemet blev ødelagt. Ved et stort gennembrudt hul under banen strittede sveller og skinner frit ud i luften, men toget blev heldigvis standset i rette tid.
Også vejene skulle lappes. En af bønderne fra Nygaarde havde klaget over, at vejen fra Fuldbro Mølle til Alken Station var i ringe stand. Sognerådet mente først ikke, der var så meget at gøre ved det, men i anden omgang tog de nu til efterretning, at der et sted på strækningen var en hulvej, hvor hestevogne sad uhjælpeligt fast, så noget måtte der nok gøres.

I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
* Gårdmand Christoffer Ernstsen fra Alken var stiller for redaktør Hans Sophus Sørensen fra Silkeborg Avis, der forgæves søgte at komme i Landstinget, efter den konservative konseilspræsident Estrup havde opløst Folketinget og udskrevet valg. Ole Jensen og Laurs Jacobsen, begge Nygaarde, støttede modkandidat Jens Sørensen fra Vitved, der blev valgt.
* Politimester Winge i Skanderborg bekendtgjorde, at Spare- og Laanekassen for Dover Sogn, Hjelmslev Herred, der var oprettet i 1869, fremdeles drev sparekasseforretning. Ole Pedersen (Laven) fra Alken var fortsat med i bestyrelsen.
* Beboere i Illerup og Alken var utilfredse med fordelingen af snekastning i Dover Sogns østre Fogderi – altså den ene del af sognet, der havde en sognefoged både i den østre og den vestre del. Den sag skulle stiftsamtet afgøre.
* Som en blandt flere tjenestetyende fik Carl Hansen, Alken, 20 kr. i præmie for lang og tro tjeneste – af Skanderborg Byes og Omegns Spare- og Laanekasse.
* Præstefrue Mine Jensen, Svejstrup, var i Kvindeforeningen for Alling og Omegn med til at holde missionsfest med bazar for vor danske Hedninge-Mission i Indien. Festen skulle foregå i Toustrup og blev gentaget følgende år.
* Morten Nielsen satte sin ejendom på Boes Mark til salg og nævnte i annoncen bl.a., at fra Ejendommen, der ligger på Marken, haves Udsigt over Mark, Sø og Jernbane. Den formulering ville man nok ikke finde i dag.

Fotoet: Theodor August Jes Regenburg af maleri fra 1890 af N.P. Mols. Regenburgsgade og Regenburgs Plads i Aarhus er opkaldt efter Regenburg, der var stiftamtmand fra 1870-1894.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år

16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonymiserede kvinder

1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonymiserede kvinder

Knud Abildtrup — Wed, 05 Aug 2026 19:34:05 +0000

“Espen Nielsens enke” og “Christoffer Ernstsens hustru”. Sådan blev i flere tilfælde kvinder gjort anonyme i aviserne i 1880-1881, beskrevet ikke ved deres navn men som påhæng til deres mænd. Det retter vi herved lidt op på. Mette Pedersdatter blev som 51-årig i 1880 enke efter bjørnbakkeren Espen Nielsen, der døde 61 år gammel. Sammen havde de drevet gården Højlund ved Boes siden 1847, og hun skulle overleve ham i endnu 18 år. I Aarhus Stiftstidende blev begravelsen af gårdmanden nøje omtalt, uden at Mette dog af den grund blev nævnt: Jordfæstelse. I Lørdags stedtes saa Gardejer Espen Nielsen af “Højlund” ved Boes til sit sidste Hvilested på Dover Kirkegaard. En talrig Skare af Venner fra nær og fjern havde samlet sig om den afdødes Baare. I Sørgehuset talte Pastor Mygdal fra Svejstrup, hvorefter den med Kranse overfyldte Egetræs-Kiste bares ud paa Ligvognen, ved hvilken Højskoleforstander Viggo Bjørnbak i nogle hjertelige Ord mindede om, hvilken Betydning den afdøde havde haft som Ven og Menneske. Som en sidste Erkjendtlighed til Espen Nielsen lagde han i sin Families og nærmere og fjernere Venners Navn en Krans på Kisten med Tak for alt godt til den hedengangne. Derpaa satte det lange Ligfølge sig i Bevægelse. Skjønt der her var mødt ikke færre end 30 Køretøjer var det dog ikke tilstrækkeligt til det store Følge og mange maatte tilfods vandre den lange Vej fra Boes om ad Alken Station og Svejstrup til Dover Kirke; men var Vejen lang saa var der saa meget mere Plads til Folk til at vise deres kjærlige Sindelag mod den afdøde og hans efterlevende Familie; thi overalt traf man Vejen bestrøet med grønne Kviste. I Dover Kirke, hvor der end yderligere sluttede sig flere til Følget, talte pastor Jensen. Han mindede navnlig om den afdødes store Kjærlighed til de Smaa i Samfundet. Under Afsyngningen af Salmen: “Som Morgendug mit Liv hensvinder” bares Kisten ud af Kirken til Graven, hvor Pastor Jensen forrettede Jordpaakastelsen”.
Året efter døde også konen på Alkengård, Maren Troelsdatter, der blev 71. Hun var ældst i gårde i Alken – var kommet til i 1831, da hun blev gift med Iver Christensen, og efter hans død i 1856 gift med Ole Pedersen (Sjelle). Hendes begravelse fik ingen avisomtale, men mon ikke der igen var grønne kviste på vejen til kirken, som der nok også har været, da parret i 1862 mistede hendes 24-årige søn Troels og siden datteren Karen. Begge fra hendes første ægteskab. Hvor gammel Karen blev, ved vi ikke, men ved folketællingen i 1870 var hun 26. Karens død fik hendes far til sammen med en anden gårdmand i sognet, Anders Pedersen, til at oprette Jomfru Karen Iversen af Alken, hendes Mindelegat på 2.000 kr. – beregnet til fattige og syge. Alkengård skiftede i 1881 ejer, da Ole Pedersen (Sjelle) efter sin kones død solgte til Johan Leth Espensen fra Højlund – for 56.000 kr. Johan skulle drive gården sammen med Ane Jensine Petrine Frandsen frem til 1908. Ole fik indføjet i skødet, at han hele sit liv kunne blive boende i et hus ved gården, Johans bror Peder Leth Espensen overtog samme år Højlund sammen med sin kone Maren.
På Alken Vestergaard var der sølvbryllup, og igen er det udelukkende manden på gården, Christoffer Ernstsen, der ligesom Espen Nielsen var bjørnbakker, som bliver nævnt ved navn i avisens omtale: Sølvbryllup. Gaardejer Chr. Ernstsen og Hustru af Alken fejrede i Gaar deres Sølvbryllup. I dagens Anledning samledes en stor Del af Egnens Mænd og Kvinder i Brudeparrets Hjem, hvor en i alle Henseender smuk og vellykket Fest holdtes. Fra flere Sider bragtes Sølvbrudeparret smukke Gaver og hjertelig Anerkendelse for bramfri og trofast Virke til Fremme af gode og ædle Formaal, særlig til Smaafolks Tarv og Oplysningens Værd. – Da Chr. Ernstsen er en af Egnens mest ansete og dygtigste Bønder, hvis Indflydelse baade i Kommunen og i videre Kredse har været meget betydelig og af blivende Værd, har den smukke Fest, der holdtes til Hæder for ham og Hustru, mer end almindelig Interesse. Den sidste antydning var måske det, der fik omtalen på forsiden af Silkeborg Avis og senere bragt i en københavnsk avis. Christoffers kone hed Ane Johanne Eriksdatter, hvilket avisen altså ikke fandt det værd at nævne. Senere skiftede hun – egentlig lidt ulogisk – efternavn til Eriksen.
Nu vi er ved egnens kvinder de år, så var det faktisk Mette Pedersdatter, der jo lige var blevet enke, som i 1881 var den største skattebetaler i kommunen, når det gælder formueskat. Mens de fire bønder i Alken hver bidrog til kommunekassen med mellem 20 og 66 kr., betalte hun hele 160. Kommunens samlede udgifter var 16.292 kr., og to tredjedele blev kradset ind efter gårdenes hartkorn – jordens areal kombineret med dens ydeevne – men resten kom altså ind beregnet efter de selvejendes formue. Sognekommunen havde det år blandt andet udgift til at købe en gård i Fiirgårde til fattiggård, der skulle kunne huse 35 lemmer, som det hed. Fattighjælp var stadig også henvist til privat godgørenhed, “når nøden og den haarde Vinterkulde med al sin Arbeidsløshed indfinder sig”. De såkaldt bedrestillede i sognet samlede det år korn sammen til en værdi af 500 kr. og delte ud til trængende – indtil en tønde korn til hver – “som visselig ikke er uden Betydning i et fattigt Hjem, hvor Familien er stor og Spisekamret tomt”.

Herredspolitibetjent Christian Ditlev Monrad slap med 14 kr. i skat; han var flyttet til Alken et sted, men nærmere hvor han boede med sin kone Karen Wilhelmine Lovise Jochumbine Monrad og to børn vides ikke.

Nu da temaet her gik hen og blev egnens anonyme kvinder, så skal lærerinde Nielsine Meldgaard i Bjedstrup nævnes – og hendes foto er det store på forsiden. Hendes mand, Anders Meldgaard, er der skrevet så meget om, men her er hun altså. Og ligesom sin kendte mand underviste hun også på skolen. Nielsines mor, Mariane Munk, var også flyttet ind hos lærerfamilien i Bjedstrup. Hun var født på herregården Øland ved Thisted, og ”lever til dels af legater”, som der står i folketællingen.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Sat, 01 Aug 2026 13:31:00 +0000

… at Claus Madsen, som i april fik stjålet 3-4 tusinde kr. fra sin pung, der lå i køkkenet, nu har fået besked fra politiet, efter han anmeldte tyveriet. Meget tydede på, at tyven var den samme mand, der havde skabt utryghed om natten og morgenen flere steder i Alken, før han tog toget videre. Politiet henlægger sagen, fordi der ingen tekniske beviser mod manden var.

… at Martin Borg er klar med fiskebilen onsdag 5. august kl. 16.30-17. For tiden onsdage i lige uger.

… at nedbørsmængden i juli her omkring Skanderborg endte på 45,8 mm. Det er en del under både det landsdækkende juli-gennemsnit på 65,8 mm og det lokale juli-gennemsnit, der er højere endnu: 73,8 mm. Med de ret tørre perioder i begyndelsen af året bringer juli dog årets måneds-gennemsnit op fra 41,1 til 41,9 mm. Efter en konstant stigende vandstand i maj og juni til et juli-niveau over gennemsnittet har Mossø bevæget sig lidt nedad igen.

… har du forresten hørt …

Knud Abildtrup — Sun, 26 Jul 2026 09:31:16 +0000

… at Alken-købmand Vagn Kristensen fra Boes har fortalt om sine sommer-oplevelser på sæter i Schweiz til Midtjyllands Avis. Om stejle bjergsider, ur-jodlen og skuffende svær kommunikation. Læs Han jagtede en 50 år gammel drøm i Schweiz: Sæteren var alt andet end romantisk.
… at Fabulas-byggeriet Alken Søbred endnu en gang er omtalt i Midtjyllands Avis: Alken tygger på nyt boligprojekt. Uden dog så meget andet nyt, end at priserne på boligerne endnu ikke er kendt, og at der ifølge Michael Eberhardt fra Fabulas er flere hundrede interesserede skrevet op.
… at Folketinget har vedtaget et forbud mod ålefiskeri i både ferskvand og saltvand. Det gælder fra 1. august 2016 og således også i Mossø.

Sodavand og is for juletræ og pyntegrønt

Thorbjørn Herrik — Sat, 25 Jul 2026 09:50:32 +0000

Efter at gruppen af hollændere har lavet naturgenopretning på Sukkertoppen, i Lyngbakkerne og omkring Klosterkæret, kommer turen nu til Alken. Mejeriet giver sodavand og købmanden giver is, når de kommer og arbejder på Hede Ager Krog søndag og mandag. Biodiversitetsforeningen vil til gengæld betænke bøde købmand og mejeri med juletræ og pyntegrønt, når den tid kommer.

Unge hollændere plejer igen natur på Hede Ager Krog

Thorbjørn Herrik — Sun, 19 Jul 2026 08:47:20 +0000

Igen i år får biodiversitetsforeningen besøg af en gruppe unge hollændere, der kommer for at hjælpe os med naturpleje-arbejdet på Hede Ager Krog. Så søndag 26. juli og mandag 27. juli vil der være fuld aktivitet med at fjerne ikke hjemmehørende træer og buske, skabe lysninger og bygge videre på brædde-gangstien langs bækken. Vi håber, at købmanden og borgerforenngen igen i år vil give en forfriskning til de hårdt arbejdende, og man er meget velkommen til at kikke forbi. (Foto: Thorbjørn Herrik)

1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget

Knud Abildtrup — Tue, 14 Jul 2026 08:33:55 +0000

Den aktive lærer Anders Meldgaard fra Bjedstrup Skole deltog i oktober 1879 i et skolemøde i Silkeborg, hvor aktuelle skolespørgsmål skulle drøftes. Lærerkredsen havde indbudt, og skolemanden og folkeoplyseren Meldgaard var med på programmet med overskriften “Om Aftenskoler og Aftenmøder for den konfirmerede Ungdom”. En sag, han også satte noget personligt på spil for. Egnens gårdmænd, der havde brug for de unge karle og pigers arbejdskraft, var ofte lodret imod, når grundtvigianeren, der satsede på ungdommens dannelse, inviterede til sangaftener i skoven og møder på skolen. Så en gang måtte han eskorteres hjem fra et møde for at undgå at få klø. Nogle slagsbrødre – hyret af gårdmænd fra Ry – havde forinden forstyrret sangen med spektakel. Læs 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen. På skolemødet blandede han sig også i andre drøftelser – kan man se, for Silkeborg Avis dækkede hele mødet grundigt – om retskrivning, om litteratur i skolen og temaet “Bør der i Skolerne lægges større Vægt på en Forbedring i den daglige Tale, og hvorledes fremmes bedst denne?” I den sag var Meldgaard en af dem, der mente, at børnene skulle have lov at tale det jyske, de havde med sig hjemmefra. Han mente således, at “Den jyske Mundart var tilstrækkelig til at udtrykke sine Tanker”. Andre af egnens lærere gik ind for mere afretning af elevernes sprog til det rigsdanske.

1878 var også året, hvor lokalområdets første mejeri Marskendal mellem Nygårde og Fiirgårde blev oprettet. Det var et is- og vandmejeri, hvor mælken blev kølet ned ved at stille mælkespandene i koldt rindende vand, så fløden kunne skummes af. Det overgik i 1884 til andelsmejeri og blev en del af den første bølge af andelsmejerier. Alken skulle først komme med i 1893. Mejeriet Marskendal, der blev opkaldt efter en slugt tæt ved, fungerede i mere end 50 år på Hårbyvej, hvor bygningen stadig ligger.
Præsteembedet gik 1879 fra Jes Mygdal, der havde haft embedet siden 1873, til Anders Jensen. Samme år udførte lærer Niels Jensen i Boes Dover Kirkes altertavle som kopi efter A. Dorphs maleri Kristus hos Martha og Maria. Det blev siden overmalet med det samme tema. Fotoet af altertavlen er taget af Nils Jepsen i 2006.

Hvordan annoncer og notitser i de lokale aviser beskrev livet i og omkring Alken i 1878 og 1879:
* I onsdags foretoges en Udflugt til Himmelbjerget af Børn, Lærere og Forældre i Boes og Bjedstrup Skolekredse. Der var af de fleste Gaardmænd velvilligt stillet Vogne til Disposition for Børnene og de Smaakaarsfolk, der ønskede at gjøre Turen med, hvilket smukke Træk fortjener at fremhæves.
* I oktober skrev Silkeborg Avis lidt optimistisk om, hvordan toget ved Alken overkjørte et Kreatur, tilhørende Gaardejer Søren Jørgensen, Alken. Dyret døde strax. Fra Toget mærkedes nok intet Usædvanligt. Uheldet blev også omtalt i den københavnske Dags-Telegraphen.
* Et indtryk af de mindste landejendomme de år får man i en salgs-annonce fra Rasmus Jensen Leth: Paa Grund af tiltagende Svaghed er min Ejendom paa Boes Mark, Dover Sogn, pr. Alken eller Rye Holdepladser, at erholde til Kjøbs ualmindelig billig, naar Handel snart kan ske. Størrelsen er ca 22 Tdr. Land, Hartkorn 4 Skpr. Kreaturholdet 1 Hest, 4 Køer, 4 Faar, og Marken i god Drift. 4000 Kr.
* Et endnu mindre sted får man indtryk af i denne annonce: En Enkemand uden Børn, som har et lille Sted paa 2 Køer, søger en Enke eller en ældre Pige til at føre hans Husstand. Reflekterende kunne faa nærmere Oplysning på Alken Station.
* Papfabrikken Kloster Mølles nære tilknytning til Alken på grund af dampskibsfarten på Mossø ses tydeligt i de avisannoncer, hvor fabrikant Holst de år søgte folk og underskrev dem med “Kloster Mølle, Alken Station”. Han søgte blandt andet en snedker og en grovsmed. Siden også en lærerinde til en dreng på seks år. Løn 150 kr. Også en ældre husbestyrerinde. Løn 150 kr.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn