I 1888 måtte gårdejer Ole Pedersen (Laven) lade Alken Østergaard gå på tvangsauktion. Det skete ad flere omgange, hvor først løsøret – møbler og indbo – blev solgt til højstbydende, og siden selve gården. Det var en stor husstand, der nu mistede hjem og arbejdsplads. Sammen med Karen Jensen havde Ole seks børn samt tyende, som ved folketællingen otte år tidligere havde været oppe på tre piger, to karle, en kreaturvogter og en lærerinde. Parret var kommet til Alken i 1866 og havde bygget Alken Østergaard på sin nuværende placering i 1873. Det blev kroejer Petersen fra Ry, som bød højest ved tvangsauktionen: 35.000 kr. Med fortjeneste videresolgte han en måned senere gården for 44.000 kr. til forvalter Peder Herskind Emil Madsen fra Rathlousdal. Madsen kunne nu kalde sig proprietær og nåede at eje i et år, før forvalter Jens Chr. Jensen fra Dronninglund købte gård med besætning for 47.000 kr. – og skulle blive i Alken i syv år. Ole Pedersen købte i 1890 – efter en tid i Jaungyde – en gård i Voel af Viborg Kreditforening for 8.000 kr. I købet fulgte et par heste, seks køer og nogle avlsredskaber.
Endnu en ejendom omkring Alken skød nu op: Enggården, som gårdejer Søren Jørgensen fra Alken Gammelgaard lod udstykke lidt vest for Alken Station. En af hans sønner, Jens Sørensen, fik skøde på gården, og sammen med Maren Pedersen Bjerg var han to år senere registreret som husmandspar med to småbørn, Sørine Bothilde og Axel. Den oprindelige bygning er forlængst revet ned, det nuværende stuehus blev bygget i 1925.
I juni 1889 var der voldsom lyn og torden med adskillige lynnedslag og brande i ejendomme også i vores lokalområde. På Jens Rasmussens gård i Nygaarde stod tre sammenbyggede længer i brand, og gården brændte ned til grunden. Mennesker og dyr blev reddet, men næsten alt indbo gik tabt. Under slukningen så man, at lynet også slog ned i Svejstrup Præstegård. Lynet havde slået ned i bryggers-skorstenen, snart stod tre længer i brand, og stråtaget skred i løbet af fem-ti minutter. Beboerne måtte i stor hast redde sig ud, nogle gennem døre, andre ud ad vinduer. Laden blev reddet, men havde vinden været i nord, havde laden og en stor del af byen været udsat for fare. Kirkebøgerne blev reddet, men bl.a. kalken og disken, der bruges til nadveren i kirken, gik tabt. Efter branden blev den nuværende præstegård opført – i 1889. (Tegningen af præstegården før branden er udført af Hans Martin Petersen).
I 1889 rykkede stationsforvalter Therkildsen efter knap tre år fra Alken til Borris, og den nye forvalter, Carl Christian Sønderup, kom med sin kone Anna Kirstine og fire børn til Alken via en regulær forvisning. I 1888 var Sønderup som stationsforvalter på Veksø Station på Sjælland faldet i unåde hos Statsbanerne, fordi han uretmæssigt havde sat stationens personale til at udføre privat arbejde for sig. Ydermere havde han brugt af stationens brændsel til sin private husholdning. Det var en ganske alvorlig sag. Så alvorlig, så den endte i Indenrigsministeriet. Efter indgående drøftelser mellem ministeriet og Generaldirektoratet for Statsbanerne, nåede man frem til, at den tjenstlige sanktion mod synderen skulle være, som det hed: “... at Ministeriet efter Omstændighederne ikke vil modsætte sig, at den Paagældende forbliver i Statsbanedriftens Tjeneste uden, at der om det Passerede foretages Anmeldelse til Politiet, naar han vil lade sig forflytte uden Godtgjørelse til en anden, navnlig en mindre jydsk eller fyensk Station efter Statsbanernes nærmere Bestemmelse.” Det accepterede Sønderup, og enden på det hele blev, at han blev forflyttet til lille Alken Station. I Alken må han have artet sig vel, thi tre år senere søgte han og fik avancement til et federe embede på Skørping Station. Her var han i øvrigt i 28 år og nåede at fejre 50 års jubilæum ved Statsbanerne.
Hvordan bl.a. annoncer og notitser i de lokale aviser beskrev livet i og omkring Alken i 1888 og 1889:
* Ry Station havde nu vokset sig så betydningsfuld, at brevsamlingsstedet på Alken Station nu ikke længere modtog breve fra Laven, men fra en nyoprettet postekspedition i Ry.
* Skanderborg Amtsråd havde fået en skrivelse fra Justitsministeriet, som henstiller, “at der affattes en Politivedtægt sigtende til at forhindre uberettiget Manipulation af Jernbanevognene paa Havnesporet ved Alken Station. – Hertil fandt Amtsraadet for Tiden ingen Anledning.” Hvad manipulationen gik ud på, hvorfor der skulle en politivedtægt til at forhindre det, og hvorfor amtsrådet så ikke ville følge ministeriet, er ikke godt at vide.
* Gårdejer Anders Nielsen fra Svejstrup Østergaard tabte ved et kampvalg nu formandsposten i Skanderborg Landboforening.
* “En lille Gaard ved Alken St. til 2 heste, ønskes byttet med en lignende paa Aarhus-egnen. Kontanter gives. 1 Sted til 2 Køer kan byttes med et Sted i Aarhus.”
* “Et Konsortium i Vivild har kjøbt Præmiehingsten “Pletfux” af Christen Justesen i Sveistrup pr. Alken Station for 5.000 kr. Hingsten er opstaldet paa Sørvad.” Sat i forhold til de 35.000 kr., Alken Østergaard blev solgt til på tvang, var det vist en af de mere kostbare hingste.
* “Smedeplads. I Boes pr. Alken kan en dygtig Smed faa Plads strax ved at henvende sig til Espensen, Højlund, inden otte Dage. Uden gode Anbefalinger nytter det ikke at melde sig.”
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1850: Birkegårdens lavloftede stuehus er Alkens ældste bygning
39. 1883: Nygårde-bonde i front i protester mod Højre-styret
40. 1884-1886: Skattenægtere, “ned med Estrup” og ny stationsforvalter i Alken
41. 1886-1887: Tjenestepige fra Alken fødte i dølgsmål og blev straffet for barnemord
42. 1887: Boes Mølle, et opdigtet overfald og påsat brand i en skole-høstak
43: 1888: Da folkemindesamleren kom til Alken og omegn
