En fejlvurdering af isens tykkelse og bæreevne førte i december 1878 til en ulykke på Mossø. Dampskibsfarten mellem Alken Station og Klostermølle, som blev påbegyndt i 1874, var under frosten erstattet af en slæde med to heste foran, og så en dag gik det galt. Skanderborg Amts Avis kunne 12. december berette: “To Heste faldne igjennem Isen. Da Isen paa Mossø har været anset for at kunne bære ikke alene gaaende Personer men ogsaa Kjørende. har Hr. Fabrikant Holst, Kloster Mølle, oftere ladet Varer befordre til og fra Alken Station over Isen. I Onsdags Eftermiddags, da en Hr. Holst tilhørende Slæde, forspændt med to unge Heste, saaledes var på Hjemvejen over Isen, brast denne pludselig, og saa vel Slæden med dens Indhold som hestene kom i Vandet; Dyrene druknede, medens Kusken heldigvis reddede sig.”
Aarhus Stiftstidende kunne supplere med, at uheldet skete omtrent ud for Højlund, at kusken var “en Holst tjenende Karl” og så en advarsel: “I Gaar saaes fra land Flere bevæge sig ude ved det Sted, hvor det beklagelige Uheld indtraf, og formeentlig har man været ifærd med at søge efter de forulykkede Dyr. – Forøvrigt opfordrer dette Tilfælde stærkt til fremtidig Forsigtighed ved slige Leiligheder. Det er næsten mærkeligt, at lignende Ulykker ikke oftere spørges.” Uheldet blev omtalt i mange af landets aviser og var bl.a. på forsiden af Jyllands-Posten.
Marianne Damholdt Bergin fra Sandvejen husker en historie, som hendes bedstefar, der havde været karl på en gård heromkring, mange gange fortalte – og som jo meget vel kan have overlevet i årtier på egnen: I en isvinter, hvor pramfarten mellem Alken og Klostermølle måtte standses på grund af is, blev prammen erstattet af hestevogn hen over isen. En dag gik vognen gennem isen og trak hestene med sig i søen. Hestenes skrig kunne høres langt væk.
I Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1988 skrev Jørgen Høgh Laursen: I hårde vintre, når søen var tillagt og isen var tyk nok, brugte man undertiden slæder til transporten. Man kørte da med 6-7 slæder forspændt 1-2 heste. Det gik galt engang. I 1880 gik et spand heste igennem isen og druknede. Trods dette benyttede man dog slædetransporten senere, således i januar 1891 og i januar 1912. Ruten over den islagte· Mossø har alle dage været brugt, således i den hårde vinter 1263, da biskop Tyge fra Århus red over søen fra Voer kloster til Øm kloster med stærk arm og væbnet følge. Og da en pige fra Boes og en karl fra Dørup ikke måtte få hinanden. Pigens far forlangte, at der først skulle bygges bro over Mossø. Men det sørger jo kong Vinter for en gang imellem.
Om der faktisk både druknede to heste i 1878, som aviserne beskrev, og igen et nyt spand heste i 1880, som her beskrevet er ikke godt at vide. Det sidste kan jo være en erindrings-forskydning. Det vil sandsynligvis opklares, når alken.dk’s gennemgang af de lokale aviser når videre frem til 1880.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
