Kundskab er magt, uvidenhed er trældom. Altså: Fremad bondemand, frem! Sådan lød et motto fra Bjørnbakkerne, den antimilitaristiske og pacifistiske bondebevægelse, der også havde sine tilhængere i Alken. Det gjaldt blandt andre gårdejer Christoffer Ernstsen fra Alken Vestergaard, som tidligere havde været med til at opstille redaktør og højskolemand Lars Bjørnbak som rigsdagsmand. Ernstsen gav nu i 1875 sin støtte til Aarhus Amtstidende, som Bjørnbak redigerede, hvis målgruppe var bønderne på landet og som var oprettet i opposition til “de herskende reaktionære blade”, bl.a. det konservative Aarhus Stiftstidende. Sammen med smeden Frederik Jørgensen og Chr. Pedersen Larsen – begge fra Alken – og flere til fra Illerup tiltrådte han en udtalelse om, at “Amtstidende betragtes som stedligt Organ” – altså det organ, de ville benytte sig af og vel også mente, andre skulle gøre. I Folketinget sad nu tre Bjørnbakkere, der var brudt ud af Det Forenede Venstre. Socialdemokratiet kom først ind i 1884.
I 1876 blev Christoffer Ernstsen valgt som næstformand i Dover-Kredsen af Jysk Folkeforening, som Bjørnbak var medstifter af. Det foregik 14 år tidligere på Høver Kro, hvor 300-400 bønder havde været med. Foreningen arbejdede blandt andet for almindelig valgret. I den første bestyrelse fandt man gårdejer Rasmus Mathiasen fra Emborg, der også havde arbejdet for at få jernbane-holdeplads til Alken.
I 1877 offentliggjorde Amtstidende, hvor i landet, abonnenterne boede, og da var der 9 i Alken. Det år holdt Jysk Folkeforening grundlovsmøde i Boes Skov, som Amtstidende beskrev dagen efter: “I Boes Skov ved Alken Station holdtes i Gaar en mindre Folkefest. Som Talere vare mødte Skoleforstander Lars Bjørnbak og dennes Søn, Redaktionssekretær Viggo Bjørnbak. Ved Festen herskede en venskabelig og selvfølgelig ubestridelig Venstrestemning, saa Festen snarere maa betegnes som et Vennemøde. Skovens Ejer, Hr. Espen Nielsen fra Boes, havde særlig ved sin velvillige Overladelse af den smukke Skov til Festen i væsentlig Grad bidraget sit til, at Deltagerne følte sig opbyggede og løftede ved Sammenkomsten.”
At retorikken i den tids partiaviser kunne være ganske karsk og direkte, kom der nogle måneder senere et eksempel på – med stationsforvalteren i Alken som omdrejningspunkt. En “indsender” anonymiseret som H. skrev under overskriften “En politiserende Stationsforvalter”, at Stationsforvalter Bandholz i Alken “har fornylig brugt haanende og nedsættende Udtryk om dette Blads Redaktør” og “At man i disse provisoriske Tider skal vogte sin Tunge vel, haabe vi ikke alene gjælder Venstre- men også Højremænd, og vi anmode derfor Hr. Bandholz om fremtidig at passe sine Stationsforretninger og lade al Politiseren fare til Tider, hvor sligt ikke hører hjemme. Det gavner utvivlsomt ham og hans Familie bedst.” Bladet omtalte samtidig en stationsforvalter Besser i Hovedgaard, som var “saa ilde stemt mod Venstre, at han nødig modtog Abonnement på Venstreblade” og “ofte generer Folk, der søge ham i Forretningsanliggender, med sin forpludrede Højrepolitik og med en mindre smuk Omtale af Venstremænd her i Egnen.”
De provisoriske tider hentyder til den lange regeringsperiode under konseilspræsident Estrup (1875-1894), der i flere perioder regerede udenom Folketinget, hvor Venstre havde flertallet. Den Jyske Folkeforening opløste sig selv ved dannelsen af Grundlovsværneforeningen i 1877 i protest mod den første provisoriske finanslov. Her var Christoffer Ernstsen med til at samle penge ind til den nye forening – så der fra Alken kom 205 kr. – mens der fra Skanderup Sogn kom 184,50 kr.
Viggo Bjørnbak – Lars Bjørnbaks søn – videreførte efter sin fars død i 1878 Viby Højskole og Aarhus Amtstidende. Han blev valgt til Folketinget to gange og døde i 1892 bare 39 år gammel.
Den sidste Bjørnbakker, der sad Folketinget (1909-10), var løsgængeren Christian Leth-Espensen (1855-1933) , der var søn af Mette Pedersen og den Espen Nielsen fra Højlund ved Boes, der havde lagt skov til grundlovsmødet i 1877. Christian havde i tre vinter- og et sommerhalvår været på Viby Højskole hos Lars Bjørnbak, hvilket kom til at præge hans politiske perspektiv. Efter 1905 skulle flere af Bjørnbakkernes mærkesager blive genoptaget af Det Radikale Venstre.
Forsidefotoet er af Lars Bjørnbak (1824-1878).
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Østjysk Hjemstavn 1936
