En lokal interessemodsætning, der har overlevet til vore dage, er den om opstemningen ved Rye Mølle og dens indflydelse på vandstanden i Mossø. Den var også oppe at skvulpe i 1880. Amtets højst placerede embedsmand, Stiftamtmand Regenburg fra Aarhus (billedet) indkaldte i den anledning beboere hele vejen rundt om søen til møde ved Rye Mølle. Her skulle Overlandvæsenskommissionen med Regenburg (fotoet) selv som formand revidere møllens flodemål. Det vil sige, hvor meget, Gudenå måtte stemmes op – og navnlig straffebestemmelser for overskridelser af flodemålene, så vandstanden gav oversvømmelse opstrøms, bl.a. ned i Mossø. Fabrikant Holst fra Klostermølle, hvis bygninger ligger lavt og udsat for høje vandstande, havde begæret en ny afgørelse sammen med beboere fra Voerladegård, Boes, Dørup, Alken, Emborg, Rye Siim og Sønder Vissing, som kunne konstatere, at møllen ikke holdt sig til bestemmelserne. Hvordan det endte dengang, vides ikke, men overskredne flodemål kender vi som bekendt også i dag.
Samme år var der oversvømmelse ved Alken Enge efter stærke regnskyl, og banelegemet blev ødelagt. Ved et stort gennembrudt hul under banen strittede sveller og skinner frit ud i luften, men toget blev heldigvis standset i rette tid.
Også vejene skulle lappes. En af bønderne fra Nygaarde havde klaget over, at vejen fra Fuldbro Mølle til Alken Station var i ringe stand. Sognerådet mente først ikke, der var så meget at gøre ved det, men i anden omgang tog de nu til efterretning, at der et sted på strækningen var en hulvej, hvor hestevogne sad uhjælpeligt fast, så noget måtte der nok gøres.
I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
* Gårdmand Christoffer Ernstsen fra Alken var stiller for redaktør Hans Sophus Sørensen fra Silkeborg Avis, der forgæves søgte at komme i Landstinget, efter den konservative konseilspræsident Estrup havde opløst Folketinget og udskrevet valg. Ole Jensen og Laurs Jacobsen, begge Nygaarde, støttede modkandidat Jens Sørensen fra Vitved, der blev valgt.
* Politimester Winge i Skanderborg bekendtgjorde, at Spare- og Laanekassen for Dover Sogn, Hjelmslev Herred, der var oprettet i 1869, fremdeles drev sparekasseforretning. Ole Pedersen (Laven) fra Alken var fortsat med i bestyrelsen.
* Beboere i Illerup og Alken var utilfredse med fordelingen af snekastning i Dover Sogns østre Fogderi – altså den ene del af sognet, der havde en sognefoged både i den østre og den vestre del. Den sag skulle stiftsamtet afgøre.
* Som en blandt flere tjenestetyende fik Carl Hansen, Alken, 20 kr. i præmie for lang og tro tjeneste – af Skanderborg Byes og Omegns Spare- og Laanekasse.
* Præstefrue Mine Jensen, Svejstrup, var i Kvindeforeningen for Alling og Omegn med til at holde missionsfest med bazar for vor danske Hedninge-Mission i Indien. Festen skulle foregå i Toustrup og blev gentaget følgende år.
* Morten Nielsen satte sin ejendom på Boes Mark til salg og nævnte i annoncen bl.a., at fra ejendommen, der ligger på marken, haves Udsigt over Mark, Sø og Jernbane. Den formulering ville man nok ikke finde i dag.
Fotoet: Theodor August Jes Regenburg af maleri fra 1890 af N.P. Mols. Regenburgsgade og Regenburgs Plads i Aarhus er opkaldt efter Regenburg, der var stiftamtmand fra 1870-1894.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonymiserede kvinder
