
1894 i Alken og omegn blev et år med en del omskiftelser. På skolen, hvor lærer Anders Meldgaard pludseligt var død året før, blev 24-årige Peter Emil Sørensen forflyttet til stillingen, hvor han også skulle være kirkesanger og ringer oveni. Han var murersøn fra Djursland og havde før Bjedstrup undervist i Gram og Stilling. Fra embedsbeskrivelsen kan man se, hvad hans løn bestod af: Kornløn 6 Tdr. Rug og 22 Tdr. Byg. Skolepenge 68 Kr. Som Kirkesanger og Klokkens Ringning 60 Kr. 6 Favne Brænde til Skolens og eget Brug. Han var gift med Emma Jensen, som han mistede i 1899, bare 28 år. (Fotoet af Peter Emil Sørensen foran skolen: Aarhus Kunsthandel, Ry Lokalarkiv)

Samme år – i 1894 – blev der opført en forskole til de yngste elever med bolig til en ekstra lærer, ligesom der i forvejen var lærerbolig i den anden skolebygning. Kaldet til forskolelærerinde – som det blev udtrykt – blev den ligeledes 24-årige Mathilde Hørlyck, der var uddannet på Vejle Seminarium.

Fotoet med alle elever foran den nybyggede forskole i 1894 med Sørensen til venstre og Hørlyck til højre. Bemærk de mange kasketter på drengene – og både sivsko og træsko på forreste række. (Foto: Ukendt fotograf, Ry Lokalarkiv)
På Alken Vestergaard havde 61-årige Ane Johanne Eriksen været Gaardsejerske, siden hun blev enke i 1886. Og i 1894 valgte hun at sælge den nu bare 20 år gamle gård for 43.000 kr. til ungkarlen Hans Hansen fra Sinding. Hun sikrede sig at kunne blive boende på ejendommen på aftægt, og det kom hun til indtil sin død 15 år senere. Som nogen nok har regnet ud, var den nye ungkarl farfar til den Hans Hansen, som i 2025 solgte gården til Naturstyrelsen. Og altså oldefar til Alken-borger Viggo Hansen, som ligesom sin far fik samme navn som sin farfar. I første omgang søgte den nye ejer to tjenestefolk: En karl og en pige.
På Gammelgaard, som lå mellem Vestergaard og Østergaard og ikke eksisterer i dag, kom der også nye folk. 44-årige Jørgen Sørensen, der i forvejen bestyrede den gamle selvejergård, tog sammen med Maren Thomsen over fra Jørgens far. Det var den nu 82-årige historiefortæller Søren Jørgensen, der havde haft gården siden 1836 og været enkemand i ni år.
Lige nord for Alken Station – på ejendommen, der i dag hedder Birkegård – havde den 70-årige husmand Rasmus Andersen Skov mistet sin kone, Kirstine Hansdatter. Han solgte nu husmandsstedet for 2.100 kr. til 24-årige landpost Christian P. Madsen. Sammen med sin kone Ane Marie på 25 skulle han efter aftalen forsørge den tidligere ejer, så længe denne levede.
Det nyetablerede Alken Andelsmejeri fra 1893 begyndte allerede nu at gøre sig gældende med godt smør. På smørudstilling i Aarhus var mejeriet i juni med i den bedste tredjedel. Og i oktober kunne avisen skrive, at smørret fra Alken nu var det allerbedste i den bedste tredjedel foran smørret fra Beder, Hjarnø og otte andre andelsmejerier i Aarhus-Skanderborg Amts Mejeriforening. På et stort møde i Aarhus om smørhandelen argumenterede mejeribestyrer Hans Jørgen Hansen fra Alken for, at de jyske mejerier ligesom de sjællandske skulle slå sig sammen og “ansætte handelskyndige Folk, som vi betalte for at sælge Smørret for os i vort eget Navn”.

På Svejstrup Østergaard, hvor gårdejer Anders Nielsen og hans kone Kirstine Nielsen havde resideret i 12 år, blev der også kærnet smør, og familiens børn bragte i en tid med hestevogn smør og ost pakket i blå stenkrukker til private hjem i Skanderborg. Gården havde nu et større folkehold. På fotoet, der er fra 1894, ses som nummer to fra venstre drengen Thorgny. Som et kuriosum skal nævnes, at det er den Thorgny Nielsen, som senere blev den doktor, der gav navn til Doktorboligen i Alken. Men den historie kommer senere. Den geskæftige Anders Nielsen holdt foredrag om landbrug landet over. Det år blandt andet ét i Vildbjerg og Omegns Landboforening med temaet “Nærliggende Midler til Forøgelse af Landbrugets Indtægter”. (Foto fra Østjysk Hjemstavn 1961).
Fra annoncer og notitser i aviserne i 1894:
* Gaardejer Johan Leth-Espensen fra Alken træder ind i direktionen for Banken for Skanderborg og Omegn.
* En Pige søger Plads til 1ste Maj, hun har lært fuldstændig Skrædersyning, været paa Andelsmejerier i ca. 2 Aar, og er ellers vandt til Stuepigegjerning. Man henvender sig til H. J. Frost, Alken St. Det var den Hans Jørgensen Frost fra Boes, der både havde været høker, møller og fisker og altså underskrev sig med den nærmeste stations navn som adresse. Pigen var Sofie på 17 år.
* Agurker i prima Kvalitet faas i større Partier billigt hos H. J. Frost, Alken St.
* Emilie Andersen, datter af stationsforstander Andersen i Alken, bestod almindelig forberedelseseksamen ved Frk. Th. Langs Skole i Silkeborg – med udmærkelse. 107½ point og tre sprog.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1883: Nygårde-bonde i front i protester mod Højre-styret
40. 1888-1889: En gaard på tvang – to andre i brand – og en stationsforvalter forvist til Alken
41. 1886-1887: Tjenestepige fra Alken fødte i dølgsmål og blev straffet for barnemord
42. 1887: Boes Mølle, et opdigtet overfald og påsat brand i en skole-høstak
43: 1888: Da folkemindesamleren kom til Alken og omegn
44. 1888-1889: En gaard på tvang – to andre i brand – og en stationsforvalter forvist til Alken
45. 1889: En 4 Aars Helt. Nær ved at drukne på Mossø
45. 1890: Alkens første huse, Højre-støtte og en niddingsdåd på Mossø
46. 1890-1891: Forlis på Mossø. Socialister sætter kulør på stemningen
47. 1892: Brændende missionsmand til sognet. Alken i farezonen som træ-knudepunkt
48. 1893: Alken Andelsmejeri i gang med 137 leverandører og 900 køer
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis, Horsens Arbejderblad og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn
arkiv.dk
C. Hornbech: Lad os bruge den kostbare Tid!
