I Svejstrup havde proprietær August Lund sat Svejstrup Østergaard til salg “grundet svaghed”, og i februar 1882 blev gården med besætning købt af Jens Frandsen fra Gl. Rye og Christen Andersen fra Hemstok for 63.000 kr. Jens var stedfar og Christen morbror til 22-årige Anders Nielsen, der med de to som mellemmænd 1. april kunne overtage gården sammen med 23-årige Ane Kirstine (fotoet). Dagen efter overtagelsen skrev hun bl.a. til sin mor, at de havde fået besøg af de to familier – Frandsen og Andersen – som “var rare imod dem og kom med gode gaver, en dejlig seng med tilbehør og gode forsyninger til husholdningen såsom et godt stykke flæsk, en stor ost, en halv kalv, 2 rullepølser og et fårelår”. Anders Nielsen (1859-1928) var landbrugsuddannet på Landbohøjskolen og skulle blive en markant pioner i andelsbevægelsen, hvilket mindst fortjener et helt kapitel for sig. Men se en lille filmsekvens om ham her. Og læs på Vestermølles side om Anders og Kirstine.
Bare 11 år efter der i 1871 blev anlagt station på Alken Mark, skulle en af bygningerne rives ned og erstattes af en ny. Nedbrydningen af det gamle varehus og opførelsen at et nyt blev i 1882 i hvert fald sat i licitation. Det år var den store begivenhed ved jernbanen i Alken ellers et uheld i august, som Jyllands-Posten beskrev : “Jærnbaneuheld. I Gaar gik der Brud paa et Jærnbane Lokomotiv mellem Skanderborg og Alken, og der udsendtes fra Skanderborg et Lokomotiv for at bringe det Itugaaede ind til Stationen. Imidlertid gik dette Lokomotiv ud af Sporet, hvoraf Følgen blev, at Toget som afgaar fra Silkeborg Kl. 3.45 Min., kun kunde føres igiennem til Alken. Efter forskjellige Anmodninger lykkedes det at faa Stationsforvalteren der til at faa et Arrangement i Stand, hvorefter Silkeborgtoget skulde gaa til Stedet, hvor de forulykkede Lokomotiver beroede, og et Tog fra Skanderborg føres til den modsatte Side deraf, for at optage Passagerer og Gods til Viderebefordring. Toget fra Alken afgik ogsaa til Ulykkesstedet, men der kom ikke noget extraordinært Tog til og fra Skanderborg, saa Passagererne maatte vente ude paa Banelinien, indtil det ordinære Tog fra Skanderborg Kl. lidt over 6 ankom dertil, optog dem og førte dem ind til Skanderborg.” Man fornemmer en vis modstand hos stationsforvalteren mod at tage affære – det var Johannes Bandholz, som i avisen tidligere var beskrevet som en “politiserende stationsforvalter”. Nationaltidende skrev samme dag, at uheldet skulle være sket mellem Ry og Alken, og tilføjede om det tog fra Skanderborg, der skulle hjælpe det første forulykkede tog, at “det var ikke naaet Alken, før det, da det passerede en Overkørsel, hvor Regnen havde opskyllet en Del Ballast, gik af Sporet med alle Hjul”.
Skanderborg Amtsråds mødereferater blev i de år gengivet i Aarhus Amtstidende, og her fremgik det, at Blegind-Hørning Sogneråd ønskede, at det måtte blive pålagt politibetjenten i Hjelmslev-Gjern Herreder at tage bolig i Hørning. Det var Christian Ditlev Monrad, der boede i Alken med sin familie. Amtsrådsmedlem Peter Herschend syntes, Hørning lå i yderkanten af jurisdiktionen, så det ikke var så heldigt med bopæl i Alken, mens herredsfoged Winge derimod anbefalede en forflytning. Afgørelsen blev udsat til næste møde – og anmodningen fra Hørning blev afvist: “Hertil fandtes ikke tilstrækkelig Anledning”, så familien Monrad kunne blive boende. Familien var også i avisen i en anden anledning: Sønnen, 15-årige Frederik Monrad, havde bestået Realafgangsexamen af lavere grad på Silkeborg Realskole. Alle 11 elever blev nævnt med eget navn, farens navn og stilling og så deres point: Først dem, som med 70 og 69 point bestod med udmærkelse, som det hed, og sidst Frederik med 46½ point, men han bestod.
Betjent Monrad var ligesom året før den eneste i Alken, som udover de fire gårdejere skulle betale formueskat: 14 kr. Christoffer Ernstsen var den største skatteyder med 62 kr. – og var med i en deputation til justitsministeren for at pege på, hvem de syntes skulle være ny borgmester, byfoged og herredsfoged i Skanderborg, efter Oluf Winge, der havde trukket sig. Hele 1.300 beboere anbefalede amtsfuldmægtig Lassen, som var “i Besiddelse af fornødne Kvalifikationer og er en baade af Højre og Venstre afholdt Mand, netop fordi han i den Plads han nu har saa vidt muligt har gjort Ret og Skjel til begge Sider uden, skjønt selv Højremand, at tage politisk Hensyn i sin Optræden“. Herredsfogeder skulle dog endnu ikke demokratisk vælges, men blev udnævnt af kongen, som ikke valgte Lassen, som de mange beboere ellers ønskede, men en embedsmand fra Justitsministeriet. Det blev Andreas Thiele (ham på billedet med ordnerne på brystet).
I annoncer og notitser beskrev de lokale aviser fra livet i og omkring Alken:
“En Lærerinde søges til fra 1ste mai at forberede en Dreng, 9½ Aar gl., til Optagelse i en Latinskole. En Dame med musicalsk Dannelse foretrækkes. Løn 200 Kr. aarligt. Drengen er af meget blid og føielig Charakteer og skal behandles med Venlighed. H. Holst, Kloster Mølle pr. Alken.
“Ræven huserer i denne Tid paa en høist generende Maade mellem Fjerkræbesætningerne paa flere Gaarde i Omegnen af Skanderborg. I Alken har den saaledes et par Steder ihjelbidt en Masse Høns og Ænder, alene 28 Høns i Ole Pedersen Lavens Gaard.” Den notits blev gengivet i adskillige aviser.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
