Fra 1875 til 1894 styrede det godsejer-dominerede Højre Landstinget med konseilspræsident Estrup i spidsen, mens det liberale bonde-venlige Venstre havde flertallet i Folketinget. Estrup indførte flere gange midlertidige – provisoriske – finanslove uden om folketingsflertallet, og i 1883 var der store protestmøder med folkevalgte Venstre-folk som Berg og Hørup som talere.

Et af dem var i Dyrehaven ved Skanderborg søndag 17. juni 1883, hvor “alle grundlovssindede medborgere” blev indkaldt i trespaltede avisannoncer bragt i mange udgaver efter hinnden. Gårdejer Ole Jensen fra Elmely i Nygårde (fotoet) stod som en af en lang række indbydere. Folkemødet blev et tilløbsstykke med anslået 20.000-25.000 deltagere fra hele Jylland – ifølge Aarhus Amtstidende det største møde i Jylland nogensinde. Polemisk skrev avisen, at “om Antallet kan der altid være Strid, men der var langt flere end de mest begavede Højremænd kan tælle.” Politikerne talte bl.a. for at indføre almindelig valgret, for efter Grundloven i 1849 var det stadig kun mænd over 30 år med egen husholdning, der kunne stemme. Flere talere ønskede “at hævde Grundlovens sande Aand og Betydning” – med tiltro til, at det radikale og det moderate Venstre kunne holde sammen. Der blev vedtaget en resolution, som skulde overbringes Kongen ved en Landmandsforsamling nogle uger senere i Aalborg. Ole Jensen kom med i en deputation som repræsentant for Skanderborg Amt. Deputationen skulle “tolke for Hs. Majestæt den Følelse af Forurettelse paa den almindelige Valgrets Vegne, som det nuværende Regeringssystem har fremkaldt overalt i Landets menige Befolkning, og saaledes ogsaa i Jylland.” Deputationen mødte godt nok frem i Aalborg, men den fik ikke Foretræde for kongen. Nygårde-bonden (1837-1908), der sammen med Maren Pedersen havde seks børn. fortsatte med det politiske arbejde – han blev senere medlem af Skanderborg Amtsråd og valgt til Landstinget sine sidste seks leveår. Bonden fra Dover Sogn blev landskendt, da han i 1901 var ordfører for den deputation, der takkede kongen for det politiske systemskifte, hvor parlamentarismen blev indført.

Hvordan annoncer og notitser i de lokale aviser beskrev livet i og omkring Alken i 1883:
* “En god Løber. Søndagen den 17de ds., da jeg i Forening med nogle flere kjørte hjem fra Folkemødet i Skanderborg, blev vi opmærksom paa, da vi kjørte ud af Skanderborg efter Rye, at en Mand i forrygende Karriere satte Kurs Vest paa ad Vejen foran os. Vi kjørte i jevn Trav og naaede omsider Manden; men han vedblev at holde os Stangen stiv og fulgte os, og hvor der var en Bakke, der tog han Forspring fra os, idet han løb lige saa vel opad som nedad og det var slet ikke mere end vi kunde holde Stand med ham. Saaledes vedblev han til Vejen, der drejer om efter Alken Station, ca. 1½ Mil, hvor vi saa tabte ham af syne. Turen maa sandsynlig have gjældt et Væddemaal, men hvorom det drejede sig, er Meddeleren ubekjendt. Efter hvad der sagdes var manden fra Vissingkloster Mark og kunde vel være 50 Aar gammel, saa det var godt leveret den Tur i mindre end en Time.”
* Pastor Anders Jensen i Svejstrup var med til at samle 14.000 kr. ind til udvidelse af Ormslev Børnehjem, der nu skulle kunne rumme 40 forældreløse børn og have jord nok til at kunne brødføde og “sysselsætte” dem.
* Niels Rasmussen på Illerup Mark ville udvandre og satte sin ejendom med to køer og 8½ tønde land til salg for 6.000 kr. Arbejdsmand og stenslager Søren Rasmussen fra Bjedstrup satte sit hus på fem fag egebindingsværk til salg for 700 kr.
* To postruter gik fra brevsamlingsstedet på Alken Station: 1) Over Boes til Emborg, tilbage syd og øst for Gudenå og over Fiskerhusene (4 mil). 2) Over Alken By, Illerup, Illerup Mark til Dover, Svejstrup og Bjedstrup (4½ mil).
* Karetmager Søren Rasmussen i Svejstrup søgte først en karetmagersvend og senere enten en svend eller en forbundter, det vil sige en lærling, der endnu ikke havde udstået sin læretid. Træskomand Kristoffersen i Svejstrup havde plads til to, som ville lære at lave træsko – og om ønskes også undervisning i musik.
* Gårdejer Jørgen Jakobsen fra Bjedstrup var i avisen med til at anbefale rejsemejerske Charlotte Nielsen, som havde undervist ham i behandling af mælken fra hans 14 køer. Bønderne kærnede stadig selv deres smør og syrnede deres mælk – det første andelsmejeri var først oprettet i Ølgod i 1882, og andelsmejeriet Alken skulle først blive etableret i 1893.
* Hans Frost fra Boes, der i folketællingen i 1870 var registreret som høker, stod i 1880 som møller – og satte i 1883 sin hestetrukne boghvedemølle med gruttekværn billigt til salg.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. 
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9.  1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken. 
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle 
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang 
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1850: Birkegårdens lavloftede stuehus er Alkens ældste bygning