I marts 1893 kunne man læse i avisen: “Byerne Alken, Illerup, Boes, Emborg og Fiskerhusene har vedtaget at oprette et Andelsmejeri ved Alken Station, hvortil er tegnet ca. 400 Køer. Mejeriet bygges saa stort, at det kan modtage Mælken af ca. 700 Køer. Byggepladsen er kjøbt, og Mejeriet skal være færdigt til at modtage Mælken den 1ste Oktbr. d. A. Bestyrelsen er valgt, og indtegning af Interessenter sker fra Dags Dato til 1ste Maj ved Henvendelse til Bestyrelsens Formand, Propr. Jensen, Alken.”
Bemærk, at folk fra Svejstrup, Fiirgaarde og Nygaarde ikke var med blandt stifterne. Mejeriet Marskendal ved Nygaarde, der blev oprettet i 1878, har nok dækket de områder ind. I nogle år har Anders og Kirstine Nielsen også drevet mejeri på Svejstrup Østergaard – med hestetrukken centrifuge.
Den første mejeri-formand i Alken var den Jens Christian Jensen, som fire år tidligere havde overtaget Alken Østergaard, og det var også ham, der for 600 kroner frasolgte jord på sydsiden af jernbanen til at bygge det nye mejeri på.
Brøndgraver Henrik Kaae fra Skanderborg skulle grave en brønd, der blev anlagt kloak, der blev købt kul hjem, og en hestestald blev bygget. Hos karetmager Søren Rasmussen fra Svejstrup blev købt fem mælkevogne med en bæreevne på 2500-3000 pund. Fem mælkeruter med hestevogn rundt til alle huse og gårde med køer, der kunne levere mælk, blev bortliciteret for et år ad gangen.
Noget så afgørende som et brugt jernpengeskab skulle også anskaffes, for der skulle kontanter til, når der hver mandag skulle afregnes med egnens små og store leverandører af mælk. Mejerist Hans Jørgen Hansen fra mejeriet Marskendal blev ansat som den første mejeribestyrer til følgende løn: “Kontant 1000 Kr. 1 Kr. pr. drittel smør á 100 pund, en Fjerdedel af, hvad Smørret koster over Topnotering, samt 10 pCt. af, hvad der indkommer ved Ostesalg.” Smørproduktionen for det første år blev forud solgt til købmand Simon Sass, Skanderborg, for 7½ øre over Grosserersocietetets topnotering.
Et Tilbud fra Maskinfabrikanterne Blædel & Schneekloth, Silkeborg, blev antaget: Levering af Maskiner for 7.116,60 Kr. Byggeriet gik i samlet entreprise til tømrermester K. P. Kristiansen, Ry, og murer Thomsen, Skanderborg. Thomsen kunne siden avertere efter fire murersvende, der “strax kan faa Arbejde ved Alken Mejeri i længere tid”. Planen om at begynde driften i oktober kunne dog ikke overholdes, og i begyndelsen blev al mælken kørt til mejeriet Nonnebjerg i Skanderborg. Forsinkelsen af byggeriet kom til at koste entrepenørerne 338,20 kr. i dagbøder. Ved indvielsen i november var der indtegnet hele 137 leverandører, der tilsammen havde ikke bare 700, men 930 køer. Mejeridriften skulle komme til at fortsætte i 77 år – helt til lukningen i 1970.
(Fotoet er et af de ældste kendte af mejeriet – fra et postkort ca. 1909, Ry Lokalarkiv)
I november 1893 døde lærer i Bjedstrup Anders Meldgaard bare 49 år gammel af lungebetændelse – og fik en stor begravelse, hvor en af hans venner – lærer Jensen fra Haarby – talte om “ilden i hans stemme”. Provst Sørensen fra Skanderborg omtalte ham som en mild og god mand, at lyset og håbet strålede i hans øjne: “en velgørende skikkelse, der hadede mørket og elskede lyset”. Meldgaard havde inden sin død opnået at få statsunderstøttelse som forfatter og fik råd til at rejse til Sverige for at samle stof til en historisk roman, han dog ikke nåede at skrive færdig. Læs om Meldgaard også 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
Sidst på året i 1893 stod Fremskridtsklubben i Aarhus for to offentlige møder med foredrag i Ry og Svejstrup – sandsynligvis i det nye forsamlingshus – hvor den 26-årige journalist Peter Sabroe indledte. Fremskridtsklubben ville “vække Interesse hos unge Mænd i Aarhus og Omegn for de politiske og sociale Spørgsmaal samt virke for en Sammenslutning af Arbejderne til Værn mod konservative og reaktionære Tilbøjeligheder og for Tilslutning af unge Mænd i Kampen for Demokratiets, det menige Folks Sag”. Sabroe skulle blive en banebrydende journalist, politiker og børnesagsforkæmper, og Fremskridtsklubben blev en forløber for DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1883: Nygårde-bonde i front i protester mod Højre-styret
40. 1888-1889: En gaard på tvang – to andre i brand – og en stationsforvalter forvist til Alken
41. 1886-1887: Tjenestepige fra Alken fødte i dølgsmål og blev straffet for barnemord
42. 1887: Boes Mølle, et opdigtet overfald og påsat brand i en skole-høstak
43: 1888: Da folkemindesamleren kom til Alken og omegn
44. 1888-1889: En gaard på tvang – to andre i brand – og en stationsforvalter forvist til Alken
45. 1889: En 4 Aars Helt. Nær ved at drukne på Mossø
45. 1890: Alkens første huse, Højre-støtte og en niddingsdåd på Mossø
46. 1890-1891: Forlis på Mossø. Socialister sætter kulør på stemningen
47. 1892: Brændende missionsmand til sognet. Alken i farezonen som træ-knudepunkt
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis, Horsens Arbejderblad og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn
arkiv.dk
C. Hornbech: Lad os bruge den kostbare Tid!
