Den aktive lærer Anders Meldgaard fra Bjedstrup Skole deltog i oktober 1879 i et skolemøde i Silkeborg, hvor aktuelle skolespørgsmål skulle drøftes. Lærerkredsen havde indbudt, og skolemanden og folkeoplyseren Meldgaard var med på programmet med overskriften “Om Aftenskoler og Aftenmøder for den konfirmerede Ungdom”. En sag, han også satte noget personligt på spil for. Egnens gårdmænd, der havde brug for de unge karle og pigers arbejdskraft, var ofte lodret imod, når grundtvigianeren, der satsede på ungdommens dannelse, inviterede til sangaftener i skoven og møder på skolen. Så en gang måtte han eskorteres hjem fra et møde for at undgå at få klø. Nogle slagsbrødre – hyret af gårdmænd fra Ry – havde forinden forstyrret sangen med spektakel. Læs 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen. På skolemødet blandede han sig også i andre drøftelser – kan man se, for Silkeborg Avis dækkede hele mødet grundigt – om retskrivning, om litteratur i skolen og temaet “Bør der i Skolerne lægges større Vægt på en Forbedring i den daglige Tale, og hvorledes fremmes bedst denne?” I den sag var Meldgaard en af dem, der mente, at børnene skulle have lov at tale det jyske, de havde med sig hjemmefra. Han mente således, at “Den jyske Mundart var tilstrækkelig til at udtrykke sine Tanker”. Andre af egnens lærere gik ind for mere afretning af elevernes sprog til det rigsdanske.
1878 var også året, hvor lokalområdets første mejeri Marskendal mellem Nygårde og Fiirgårde blev oprettet. Det var et is- og vandmejeri, hvor mælken blev kølet ned ved at stille mælkespandene i koldt rindende vand, så fløden kunne skummes af. Det overgik i 1884 til andelsmejeri og blev en del af den første bølge af andelsmejerier. Alken skulle først komme med i 1893. Mejeriet Marskendal, der blev opkaldt efter en slugt tæt ved, fungerede i mere end 50 år på Hårbyvej, hvor bygningen stadig ligger.
Præsteembedet gik 1879 fra Jes Mygdal, der havde haft embedet siden 1873, til Anders Jensen. Samme år udførte lærer Niels Jensen i Boes Dover Kirkes altertavle som kopi efter A. Dorphs maleri Kristus hos Martha og Maria. Det blev siden overmalet med det samme tema. Fotoet af altertavlen er taget af Nils Jepsen i 2006.
Hvordan annoncer og notitser i de lokale aviser beskrev livet i og omkring Alken i 1878 og 1879:
* I onsdags foretoges en Udflugt til Himmelbjerget af Børn, Lærere og Forældre i Boes og Bjedstrup Skolekredse. Der var af de fleste Gaardmænd velvilligt stillet Vogne til Disposition for Børnene og de Smaakaarsfolk, der ønskede at gjøre Turen med, hvilket smukke Træk fortjener at fremhæves.
* I oktober skrev Silkeborg Avis lidt optimistisk om, hvordan toget ved Alken overkjørte et Kreatur, tilhørende Gaardejer Søren Jørgensen, Alken. Dyret døde strax. Fra Toget mærkedes nok intet Usædvanligt. Uheldet blev også omtalt i den københavnske Dags-Telegraphen.
* Et indtryk af de mindste landejendomme de år får man i en salgs-annonce fra Rasmus Jensen Leth: Paa Grund af tiltagende Svaghed er min Ejendom paa Boes Mark, Dover Sogn, pr. Alken eller Rye Holdepladser, at erholde til Kjøbs ualmindelig billig, naar Handel snart kan ske. Størrelsen er ca 22 Tdr. Land, Hartkorn 4 Skpr. Kreaturholdet 1 Hest, 4 Køer, 4 Faar, og Marken i god Drift. 4000 Kr.
* Et endnu mindre sted får man indtryk af i denne annonce: En Enkemand uden Børn, som har et lille Sted paa 2 Køer, søger en Enke eller en ældre Pige til at føre hans Husstand. Reflekterende kunne faa nærmere Oplysning på Alken Station.
* Papfabrikken Kloster Mølles nære tilknytning til Alken på grund af dampskibsfarten på Mossø ses tydeligt i de avisannoncer, hvor fabrikant Holst de år søgte folk og underskrev dem med “Kloster Mølle, Alken Station”. Han søgte blandt andet en snedker og en grovsmed. Siden også en lærerinde til en dreng på seks år. Løn 150 kr. Også en ældre husbestyrerinde. Løn 150 kr.
Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:
1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen.
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9. 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.
Og de seneste kapitler:
10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken.
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn
