I 1892 fik Dover og Venge Kirke ansat en kaldskapellan – en andenpræst: Den missionske Anders Christian Overgaard. Han beskrives som brændende og nidkær, når han gik rundt i sognet på sygebesøg eller for at hjælpe skolebørn med lektier. Han talte om frelse, synd og nåde så intenst, at han med tiden fik samlet en tilhængerskare, Guds Børn eller vennerne, med opbyggelige gudelige møder i de hjem, der lukkede op for ham. Men med sine opfordringer til omvendelse og at komme til Jesus mødte han også afvisninger og modstand – blandt andet i Svejstrup, hvor han ville etablere missionshus. At han ikke kunne lade være med at vidne for mennesker, som han mødte på sin vej, kunne føre til ret skarpe sammenstød. Overgaard gik selv rundt fra dør til dør og bad om bidrag til byggeriet, ofrede selv rigeligt til det, og byggegrunden blev skænket gratis. Det blev til missionshuse i Svejstrup (Karmel), Venge (Saron) og en del år senere Ry (Libanon), inspireret af salmen ”Blomstre som en Rosengaard”. I Svejstrup lå Karmel på det nuværende Klokkehøj, dengang Vestergade, og blev revet ned i 1950. Overgaard, der blev i Dover Sogn til 1905, samlede nogle gange fulde kirker, mens der kun var få kirkesøgende, da han kom til sognet, og sognepræst Anders Jensen prædikede. Overgaard oprettede også søndagsskole og KFUM og KFUK. Netop i 1892 blev der også bygget forsamlingshus i Svejstrup – af den mere folkelige slags med plads til dilettant og gymnastik.

1892 betød også ny stationsforvalter i Alken. Stationsforvalter Sønderup – ham, der var blevet forvist til Alken – flyttede efter tre år igen, denne gang til Skørping, hvor han blev stationsforvalter af første klasse. Det betød en forfremmelse til togfører af tredje klasse C. C. Andersen fra Frederikshavn, der nu blev stationsforvalter af anden klasse. Han flyttede til den stadig ganske lille flække ved Alken Station sammen med sin kone Maren og to døtre. Og både den forhenværende og nuværende førstemand på stationen hed altså C.C. – Carl Christian.

Netop Alken Station var knudepunkt i en trafikmæssig diskussion det år. Sagen var den, at der på Klostermølle var kommet nye ejere: H.E. Brüel og Ferdinand Bodenhoff, som i 1889 havde overtaget træsliberiet fra fabrikant Holst. Træmassefabrikken importerede nu træ fra Norge og Sverige, og Brüel foretrak at fragte træ fra Horsens til fabrikken i stedet for fra Aarhus over Alken og videre med damper ad søvejen over Mossø. Sådan som det var foregået siden 1874. At Brüel nu var parat til at droppe Alken gav vind i sejlene til folk, som ønskede en ny jernbane fra Skanderborg til Esbjerg syd om Mossø, ligesom folk i Horsens ikke var blinde for, at det kunne give godt med arbejde her, hvis den daglige banevogn med træ ikke kom via Alken, men Horsens. I Horsens Folkeblad kaldte redaktør Emil Bojsen bane-forslaget syd om Mossø for en ren og skær Rovbane, der ville berøve Horsens halvdelen af sit opland. Her gik man i stedet ind for en bane fra Horsens til Voervadsbro og videre til Himmelbjerget. Ingen af de planer blev til noget, men i 1899 skulle der åbne en bane fra Horsens til Bryrup. Og Alken beholdt sin daglige transport med træ den ene vej og træmasse og siden pap den anden. Her gav det også arbejde, for træet skulle omlastes fra jernbanevognen med håndkraft til vognene på trækbanen.

Fra annoncer og notitser i de lokale aviser i 1892:
* Lærer i Bjedstrup Anders Meldgaard fejrede 25 års jubilæum som lærer og fik en syndflod af skrivelser med hjertelige lykønskninger. En deputation med Ole Pedersen (Sjelle) fra Alken i spidsen overrakte ham et sølvbæger med 250 kr. i guld som gave fra hele skoledistriktet.

* Gårdejer Peter Leth Espensen, Højlund ved Boes, døde bare 41 år gammel. Flere hundrede mennesker mødte til hans begravelse. På kisten sås bl.a. sølvkranse, en fra sognerådet, en fra den frie fattigkasse og en fra gårdens husmænd. Der var taler fra lærer Niels Jensen i Boes – ham der havde malet altertavlen i kirken, den afdødes ældste bror, Niels Leth Espensen fra Godthaab, redaktør Jørgensen fra Skanderborg og pastor Anders Jensen, Svejstrup. Året efter blev Højlund annonceret til forpagtning.
* Sygdom blandt Fisk. Iblandt Fiskene i Skanderborg og Mossø synes der i Aar at herske Sygdom. I hvert Fald ligger der rundt om ved Stranden og andre Steder Masser af døde Fisk, ved Skanderborg Sø mest Gjedder, medens det i Mossø mere synes at gaa ud over Aborrer og Brasen, skjøndt der også er enkelte Aal, Gjedder og Ørreder iblandt.
* Ulykkestilfælde. En lille 9-10 Aars Dreng blev forleden overkjørt udenfor Bjedstrup Skole af en Befordring fra Skanderborg. Vognen, der var fuldt læsset med Favnetræ, gik med 2 Hjul over Drengens Mave eller Bryst, og efter Lægens Erklæring skal der være den største Fare for hans Liv. Drengen er en Murers Søn fra Illerup. Kusken skal være aldeles uden Skyld. Drengen har efter alt at dømme været Julius Kristensen, en af syv søskende mellem tre og 19 år – søn af murer Jens Kristensen og husmor Kirsten Sørensen.

Find de første ni kapitler om Alkens første kendte beboere:

1. 1490-1667 Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. 
2. 1667-1696 Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på 14
3. 1696-1705 En dragon fra Boes, husmænd i Alken og ’godvillige’ overtagelser
4. 1705-1720 Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø.
5. 1720-1728 Rytterskole i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkens jord.
6. 1728-1737 En overfaldsmand fra Alken, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt.
7. 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.
8. 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin.
9.  1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev.

Og de seneste kapitler:

10. 1755-1769 * Auktion på slottet – og fire selvejere i Alken. 
11. 1767-1769 * Da en Boes-bonde gjorde sin tjenestepige gravid og fik nedsat straf
12. 1768-1775: * Da ulydige bønder i Boes endelig vandt over en rådmand fra Aarhus
13. 1770-1784: * En sulten kvinde frøs ihjel, en dreng druknede og udskiftningen knasede
14. 1787 * Folketælling i Alken: Madmødre, tjenestefolk – og en tiggerfamilie
15. 1731-1734: Natmand endte i galgen efter tyverier i bl.a. Svejstrup Præstegård – og hang der et år
16. 1787-1788: Simon og Else måtte ikke blive gift – og Inger kom i tugthuset for samlejer uden for ægteskab
17. 1795-1801: I det gamle Alken boede hele 63 mennesker
18. 1800-1823: Hvad Maren på 14 skrev om sin rige lærdom i Svejstrup Skole
19. 1824-1834: “En næsten upassabel Biergvej” op til Svejstrup – og hele 26 træskokarle 
20. 1837-1848: Stor ildebrand i Illerup og de første fattighuse i sognet
21. 1848-1850: Krigen kom til egnen – en 15-årig hornblæser måtte amputeres
22. 1851-1859: Bjedstrup Skole blev bygget – og krybskytter var på spil
23. 1860-1865: De hjempermitterede krigere til muntert og smagfuldt bal i Bjedstrup
24. 1865-1869: Tyvefiskeri, en tabt silkekyse og en uforglemmelig hustru
25. 1869-1871: Sparekasse i sognet, brevsamlingssted i Alken og en bortkommen Bede
26. 1871-1874: Søbanen blev anlagt og lillebitte Alken blev havneby
27. 1871-1872: Ædle Givere og Arbeidsclassens Trang 
28. 1873-1893: Grundtvigianeren med ild i stemmen
29. 1873-1874: Alken Østergaard blev bygget – 5. bataljon blev indkvarteret og en træsko efterlyst
30. 1874-1876: Alken Vestergaard blev bygget, en høker blev afvist og en husmand frøs ihjel
31. 1875-1877: Bjørnbakkere talte i Boes Skov og en “politiserende stationsforvalter” i Alken fik hug
32. 1876-1877: Fest for 1864-krigerne i Alken, brand på Bjedstrup Skole – og et ildkugle-syn
33. 1878: “To Heste faldne gjennem Isen” – skrigene hørtes langt væk
34. 1878-1879: I orden at snakke jysk i skolen – og smaakaarsfolk kom også med til Himmelbjerget
35. 1880-1881: Grønne kviste på vejene ved ligfølge – og anonyme kvinder
36. 1880-1881: Rye Mølles flodemål stod for skud
37. 1882: En vordende pioner, en dobbelt togulykke – og Hørning fik ikke kapret Alkens betjent
38. 1883: Nygårde-bonde i front i protester mod Højre-styret 
40. 1888-1889: En gaard på tvang – to andre i brand – og en stationsforvalter forvist til Alken
41. 1886-1887: Tjenestepige fra Alken fødte i dølgsmål og blev straffet for barnemord
42. 1887: Boes Mølle, et opdigtet overfald og påsat brand i en skole-høstak
43: 1888: Da folkemindesamleren kom til Alken og omegn
44. 1888-1889: En gaard på tvang – to andre i brand – og en stationsforvalter forvist til Alken
45. 1889: En 4 Aars Helt. Nær ved at drukne på Mossø
45. 1890: Alkens første huse, Højre-støtte og en niddingsdåd på Mossø 
46. 1890-1891: Forlis på Mossø. Socialister sætter kulør på stemningen

Kilder:
Steen Holger Andersen: Dover Sogns historie gennem 400 år.
Folketællingerne, Rigsarkivet.
Dover sogns kirkebog, Hjelmslev Herred, 1786-1813
Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred
Knud Abildtrup: Bjedstrup Skole 150 år.
Finn Thorshøj: Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt.
J.C.B la Cour: Danske Gaarde.
A. D. Cohen: De faldnes Minde, i Aarene 1848, 1849 og 1850
Peter Abildgaard: Oldefar! – hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Aarhuus Stiftstidende, Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Skanderborg Amtsavis, Silkeborg Avis, Horsens Arbejderblad og
Jyllands-Posten
Ole Edvard Mogensen: Alken holdeplads og havnebane
Skanderborg Leksikon
Østjysk Hjemstavn
arkiv.dk
C. Hornbech: Lad os bruge den kostbare Tid!